:: Anmeldelse ::

Der er grænser for, hvad jeg kan bære over med i gyserfilm. Eksempelvis kan jeg ofte leve med, at enten historien eller skuespillerne er dårlige – begge dele kan føre til en kitch oplevelse, hvor det virker som om, det er meningen, det skal være B-film-inspireret. Selv når det ikke er tilfældet, så kan jeg overbevise mig selv om det i en sådan grad, at jeg kan nyde filmen på nogle lidt andre præmisser. Og selvom det aldrig vil blive en vinder, så kan det være fin underholdning.

Men en film hvor historien er lige så dårlig som skuespilpræstationerne – eller vice versa – så er der ikke meget at komme efter. Det mest interessante ved ‘Alone in the Dark 2’ er, at man i starten sidder og prøver at lure, om det er manuskriptet, der får skuespillerne til at virke som virkelig dårlige debutanter – eller om det er skuespillerne, der komplet ødelægger et ellers udemærket manuskript. Så indser man, at det hele bare er ét stort rod. Og det skuffer virkelig, når der ellers er samlet et udemærket hold af horror-kendinge som Lance Henriksen og Danny Trejo.

At man desuden skal have set den første film nærmest lige inden man ser denne for overhovedet at kunne følge med i film, er heller ikke ligefrem et plus. Det kræver ikke andet end en 10 liniers tekst, som opsummerer hvad vi lærte i den første film. For nogle Uwe Boll fans vil denne film sikkert stadig være interessant og sjov eller spændende, men uhyggelig bliver den aldrig, og det er altså sørgeligt, når den lader til selv at ville være et ægte gys. Det eneste skræmmende er, at nogen overhovedet gik med til at arbejde på denne film.

:: Heaven of Trivia ::

Holdet bag denne film stod også bag den første ‘Alone in the Dark’ – 1’eren kostede dog $20 millioner, mens 2’eren havde et budget på ca. $4,6 millioner.

Fakta

(Originaltitel: Alone in the Dark II)

På DVD: 02-02-2010
Genre: Horror / Gyser / Thriller / Fantasy
Instr.: Michael Roesch, Peter Scheerer
Medv.: Lance Henriksen, Danny Trejo, Rick Yune, Michael Pare, Jason Connery, m.fl. 
Land: USA, 2008

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.