I Am the Night er en ny miniserie på HBO Nordic. Den er skabt af instruktør Patty Jenkins og byder på en dyster og fascinerende virkelig historie, der i stor stil omhandler “Black Dahlia” mordet. Læs mere i vores anmeldelse her!

I Am the Night er en ny miniserie på HBO Nordic, der er baseret på en sand historie, der omfatter “Black Dahlia” mordet. Instruktør Patty Jenkins (Wonder Woman, Monster) er en af skaberne og producerer også sammen med bl.a. Chris Pine.

Vi så første afsnit til verdenspremieren på AFI Fest filmfestivalen i Los Angeles tilbage i november 2018. Dengang vidste vi ikke, hvornår den ville komme til Danmark, da det er en TNT produktion. Nu har HBO Nordic dog købt hele serien, som bliver frigivet på én gang, ligesom Netflix plejer at gøre det.

Læs hvorfor du skal se serien her i vores anmeldelse, der er lavet med udgangspunkt i første afsnit. I Am the Night miniserien består af i alt 6 afsnit.

Det blændende cast i I Am the Night

Foruden at være producer er det også netop Chris Pine og India Eisley, der spiller hovedrollerne i I Am the Night. De angriber på sin vis samme sag fra to vidt forskellige udgangspunkter. De er henholdsvis undersøgende journalist og en pige, der leder efter sin biologiske familie.

Den sag, de to giver sig i kast med, viser sig at omhandle de mennesker, der var direkte involveret med “Black Dahlia” mordet.

Desuden har vores egen Connie Nielsen (der, som Chris Pine, også var med i Wonder Woman) også en større og meget vigtig birolle. Og Leland Orser (Se7en) er også med i serien. Ingen af dem er dog med i første afsnit. Eller rettere, det er Connie-pigen faktisk, men vi ser hende ikke. Vi hører kun hendes stemme.

Første afsnit handler primært om at introducere de to hovedkarakterer Pat/Fauna (India Eisley) og Jay Singletary (Chris Pine). 

En stor del af første afsnit omhandler Pat’s hjemmeliv og især hendes mor. Hun spilles helt fantastisk af Golden Brooks. Du kommer sikkert til at hade hende, men samtidig vil du også forstå, hvorfor hun handler, som hun gør. Hun prøver reelt bare at gøre det rigtige. Og Golden Brooks leverer sateme varen!

I Am the Night er baseret på en nærmest vanvittig historie

Pat (India Eisley) ser meget hvid ud, men bor i et sort område, da hun er datter af et sort og hvidt par. Historien udspiller sig dengang sorte og hvide levede meget opdelt. Godt nok hed det ikke apartheid i USA, men det minder uhyggeligt meget om det.

Allerede i løbet af første afsnit finder Pat ud af, hvem hun egentlig er datter af. Og dermed finder hun også ud af, at hun egentlig hedder Fauna Hodel. 

Jay Singletary (Chris Pine) arbejder som journalist i Los Angeles, hvor han gerne bevæger sig hen i de mørkeste dele af gråzonen for at få sin historie. Han har dog også presset de forkerte mennesker lidt for langt, så nu er han reelt blacklistet og får kun en masse lorteopgaver.

Desuden er Jay godt og grundt afhængig af vældige mængder kokain, så han tager alle de opgaver, han kan få. Han er dog stadig dybt reel og går ikke med på hvad som helst.

De to hovedpersoner mødes, da det viser sig, at Pats (eller retttere Faunas) familie er en stor del af den sag, Jay er begyndt at se nærmere på.

I am the night anmeldelse

Mulig I Am the Night spoiler

Spoiler advarsel: Hvis du ikke kender historien om Fauna Hodel og gerne vil overraskes, så læs videre under billedet. I dette tilfælde overgår virkeligheden simpelthen fiktion!

Selvom I Am the Night er baseret på en sand historie, så kan det være, du ikke er bekendt med Fauna Hodel’s vilde livshistorie. 

Det viser sig nemlig meget hurtigt, at der er en grund til, at Pat/Fauna ser meget hvid ud. Hun er nemlig hvid. Hun har ingen sort forælder, og er reelt bare blevet gemt i et sort nabolag. 

Hendes virkelige familie er rig og befinder sig i Los Angeles, og ja, det lyder jo fint alt sammen. Men så er det, man lige skal huske på, at hun nok blev gemt væk af en årsag.

Og at hendes livshistorie hænger sammen med “Black Dahlia” mordet.

I am the night anmeldelse

Se  I Am the Night på HBO Nordic fra 4. april 2019

Fauna Hodel døde desværre af brystkræft i september 2017. Frem til hendes død havde hun dog været producer på I Am the Night og var stor del af skabelsen. Derfor står hun også stadig noteret som “co-producer”. Hun får også kredit som forfatter, da hun jo er den, der har fortalt selve historien, der ligger til grund for miniserien.

Sam Sheridan står som “creator” på serien, da han har skrevet på alle afsnit.

Patty Jenkins er executive producer og har instrueret de to første I Am the Night afsnit. De næste to afsnit er instrueret af Victoria Mahoney, der også instruerede dele af Netflix serien Gypsy. Sidst, men ikke mindst, har Carl Franklin instrueret de to sidste afsnit af miniserien. Han har tidligere instrueret på bl.a. Mindhunter serien (Netflix).

Vi har ikke selv set serien færdig endnu, da vi venter på, at den udkommer på HBO Nordic, men vi glæder os i den grad. Det er en uhyggeligt fascinerende livshistorie, der virker så grotesk og grusom, at man næsten ikke kan tro, den er sand.

Alle 6 afsnit af I Am the Night miniserien frigives på HBO Nordic fra 4. april 2019.

FAKTA

Instruktører: Patty Jenkins, Victoria Mahoney, Carl Franklin
Manuskriptforfattere: Fauna Hodel, Sam Sheridan, Monica Beletsky
Medvirkende: Chris Pine, India Eisley, Jefferson Mays, Connie Nielsen

Plot

Unge Fauna Hodel blev givet væk kort efter fødslen. Da hun begynder at undersøge fortiden, får hun hjælp fra en garvet, men plaget reporter. Sammen bliver makkerparret ledt ud på et kringlet spor, der fører unge Fauna til den berømte Hollywood-gynækolog Dr. George Hodel – en mand, der viser sig at være involveret i nogle af Hollywoods dybeste hemmeligheder og er en af de hovedmistænkte i det famøse Black Dahlia-mord.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.