Black Butterfly kan mere, end man umiddelbart skulle tro. Er du til mysterier og seriemorder-film, så er den absolut anbefalelsesværdig.

Black Butterfly er en intens og fascinerende seriemorder-film. Desværre med produktionselementer, der føles lidt TV-serie agtige. Og nej, det er jo faktisk ikke en kritik i disse gyldne TV-dage. Det var bare en fornemmelse af, at vi var i gang med en TV-serie, der blev fortalt i løbet af en spillefilm.

Med andre ord, så er der reelt rigeligt kød på historien til, at den kunne blive en spændende TV-serie. Men nok om TV-serier, for Black Butterfly er på alle måder en helstøbt film.

Vi oplever dog kun historien fra én side, og det er fra Antonio Banderas. Den gamle spanske swinger er i absolut topform som den afdankede forfatter, Paul. I øvrigt et lidt spøjst og ret u-spansk navn, når nu han rent faktisk skal forestille at være fra Spanien og blot tilflyttet USA som voksen.

Antonio Banderas folder sig i dén grad ud som forsumpet – og ikke mindst fordrukket – forfatter, der efterhånden ikke kan få ét ord ned på papir. Der er ikke meget førstelsker over ham i denne film, men hans intensitet og nerve er faktisk også bedre.

Ikke siden jeg så ham i Huden jeg bor i, har jeg set ham bedre. Det er altså skønt, når han bare kan lege med skuespillet fremfor at være sexsymbol. Manden kan jo for fanden spille røven ud af bukserne.

Black Butterfly – Thriller

Birollerne fascinerer ikke

Jonathan Rhys Meyers har en lidt mere karikeret rolle som (måske) misforstået bad boy. Det betyder dog ikke, at hans præstation er dårlig eller hans karakter, Jack, er stereotyp. Han står bare i klar kontrast til Paul, og det bliver nærmest lidt skurende til tider. Der ér dog mening med galskaben, så bare hold ud, hvis du bliver irriteret over sådanne ting.

Til gengæld er Piper Perabo – som jeg personligt er ret glad for – fuldstændig ligegyldig som Laura. Der er intet galt med Perabo’s præstation, men karakteren er kedelig og forudsigelig. Nærmest i grotesk grad.

Og lige den del synes jeg faktisk ikke helt kan forsvares. Heller ikke med diverse “twists and turns” undervejs. Der kunne sagtens have været mere saft og kraft i hendes præstation, men kvinder er i dén grad en ret usynlig (omend ikke uvæsentlig) del af Black Butterfly.

Black Butterfly – Thriller

Relativt uprøvede kræfter bag

Instruktøren bag Black Butterfly er Brian Goodman. Det er måske ikke et navn, der siger dig noget som instruktør, men du har formentlig set ham som skuespiller. Han har haft et hav af biroller i TV-serier. Til gengæld er dette kun hans andet projekt som instruktør. Brian Goodmans første film var What Doesn’t Kill You fra 2008, som havde Ethan Hawke og Mark Ruffalo i hovedrollerne.

Bag manuskriptet står Justin Stanley og Marc Frydman. Sidstnævnte har manuskriptforfatter debut med denne film, da han normalt fungerer som producer. Og ja, Brian Goodman’s første film er én af dem. Justin Stanley har skrevet et par ting før, men det er ikke meget.

Black Butterfly fungerer fint som helhed, så jeg håber da ikke, der skal gå yderligere et lille årti, før han ingen instruerer noget. Selvom det kunne være spændende med en TV-serie produktion fra ham i stedet.

FAKTA

VOD-premiere: 28-08-2017 (VOD)
Genre: Thriller, Drama
Instruktør: Brian Goodman
Medvirkende: Antonio Banderas, Jonathan Rhys Meyers, Piper Perabo m.fl.

Resumé
Forfatteren Paul bor i et isoleret hus i bjergene, hvor han kæmper med at skrive sin nyeste bog. Et sammenstød med en bølle i en lokal diner er tæt på at blive katastrofalt, men Paul reddes af den fremmede Jack. Som tak tilbyder han Jack husly, men han har ingen anelse om, hvem han har inviteret ind i sit hjem. Gradvis begynder Jack at overtage flere og flere aspekter af Pauls liv, og de to mænd bevæger sig mod en potentiel dødbringende konfrontation.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.