:: Anmeldelse ::

Bare fordi noget allerede har været gjort 117 gange før, så betyder det ikke, at man nødvendigvis skal stoppe. Der kan stadig komme gode film ved at bruge den samme “opskrift” igen og igen. Alligevel kan man ikke helt undgå at tænke “Here we go… AGAIN!”, når der kommer endnu en film med håndholdt kamera, som skal dokumentere alt der sker. Vi så det først med stor succes i forskellige former såsom ‘The Blair Witch Project’ fra 1999 [kamera blev bevidst brugt til at optage en dokumentar], REC fra 2007 og ‘Cloverfield’ fra 2008 [vi har fundet disse bånd, som tilfældigvis blev optaget under en større unaturlig katastrofe] og ‘Chronicle’ her fra 2012 [jeg vil gerne dokumentere, hvor frygteligt mit liv er og dernæst den helt utrolig udvikling, mit liv pludselig har taget].

I ‘The Lost Coast Tapes’ er vi tilbage til ‘The Blair Witch Project’ scenariet, hvor en mand har lånt en god bunke penge til at lave en dokumentar om intet ringere end “Bigfoot”. Det virker egentlig fornuftigt nok, men det lader til gengæld ikke til, at der er brugt mange penge på denne film. Og det er absolut også helt fint, så længe msn til gengæld kan være intelligent omkring at udnytte de midler og evner, man har. Så at printe et virkelig grimt og tydeligvis hjemmelavet “Bank”-skilt og sætte dette op på en mur for at simulere en bank, er en virkelig dårlig måde at starte på. Lad dog være med at skyde en scene foran en bank, hvis ingen bank vil deltage, og I ikke gider lægge bare en smule energi i at få det til at se nogenlunde realistisk ud. Den kunne være løst på mange andre måder, og lige præcis denne løsning er desværre syptomatisk for filmen; De lette udveje, der udpenslende forklarer sit publikum hvad der sker, så man absolut ikke behøver at tænke selv.

Og dog, man sidder alligevel og tænker “Hvorfor fanden gør han/hun nu det?” virkelig mange gange. Det er rigtig ærgerligt, for selvom det hele er set og gjort før, så kunne det sagtens have været en interessant film. Der er bare alt for mange plothuller og til dels virkelig dårlige (eller bare kedelige) præstationer fra castet. Især hovedrollen, desværre. Der bliver også indikereret et par plot-twist undervejs, men kun halvdelen følges egentlig op, så man faktisk er lidt i tvivl om, hvor mange væsentlige elementer, der simpelthen ligger på klippegulvet, og dermed har ødelagt helheden.

Instruktøren, Corey grant, har lavet en lille håndfuld film før denne, men da jeg endnu ikke har set andre af hans værker, tør jeg ikke udtale mig om, præcis hvor stor en del af skylden, der ligger hos ham. Manuskriptet er skrevet af Bryan O’Cain og Brian Kelsey, og det er deres første filmatiserede manuskript. Og jeg må indrømme, at jeg lige umiddelbart håber, det også er deres sidste…

Fakta

(Originaltitel: Bigfoot: The Lost Coast Tapes)

DVD/Blu-ray: 18-09-2012
Genre: Horror
Instr.: Corey Grant
Medv.: Drew Rausch, Rich Mcdonald, Ashley Wood, Noah Weisberg, Frank Ashmore, Rowdy Kelley, Japheth Gordon, Sweetie Sherrié m.fl.
Land: USA, 2012

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.