Når man laver en film i denne genre, som tager plads i det ‘gode’ gamle western-miljø, så er det umiddelbart oplagt at lave en horrorfilm med komedie og splat som virkemidler. Det er dog ikke tilfældet med ‘Demons Underground’, og det gør den anderledes end mængden af horrorfilm, som jævnligt spyttes ud fra diverse filmstudier.

De er 100% tro mod western-stilen i en stil, der mest af alt minder om det ubarmhjertige liv, man så i Clint Eastwood’s ‘De Nådesløse’ (Unforgiven, USA/1992). Selve scenen er derfor upåklagelig og stemningen og æstetikken løfter helt overordnet filmen.

Selve horror-delen følger mere end standard opskrift, og selvom det er spændende nok, så begås nogle typiske kedelige horror-fejl, når nu det er en seriøs gyser versus en komedie variant – man sender f.eks. ikke en mand alene ud i natten, hvis man ved, det er her, de ukendte mordere slår til.

Filmen er også mest uhyggelig – og derfor spændende – før man endnu har set ‘monstrene’, da man derefter ved, hvad der lurer i mørket, og derved forsvinder den puls-forhøjende uvished. Der er en vis lighed med fænomener set i både ‘X-files’ og Buffy, the Vampire Slayer’ serierne. Ikke at dette er negativt.

Alene fordi filmen er så anderledes end andre i denne genre, så kan den dog klart anbefales, og skuespillerne leverer også nogle interessante portrætter. Selve uhyggen og horror-delen er dog ikke helt på højde med det, som vi forventede.

Heaven of Trivia

Der er også lavet en tv-serie i 7 afsnit af samme navn og med samme instruktør, som fortæller om karaktererne i tiden op til filmen.

Fakta

Originaltitel: The Burrowers
DVD/BD-premiere: 09-06-2009
Genre: Gyser / Horror / Western
Instr.: J.T. Petty
Medv.: Clancy Brown, Sean Patrick Thomas, Doug Hutchison, William Mapother, Laura Leighton, m.fl.
Land: USA, 2008

Resumé
Året er 1879. En håndfuld modige pionerer opretholder en ny bebyggelse i det ugæstfrie Dakota-terrirtorie, lang væk fra civilisationen. Den udvandrede irer Fergus har netop bedt om sin elskede Maryannes hånd, da hun og hele hendes familie pludseligt bliver bortført på brutal vis under et natligt angreb. Mistanken falder straks på de ugæstfrie indianere, og de erfarne krigere Will og John danner en gruppe, der skal hente de kidnappede tilbage. Men når mændene rider ind i natten, står det hurtigt klart, at de står over for noget langt mere skræmmende end mennesker, og deres skæbne står over for noget, der er betydeligt værre end døden…
Karina "ScreamQueen" Adelgaard
Latest posts by Karina "ScreamQueen" Adelgaard (see all)