Downrange er en ægte slasher, hvor mordene er ekstra blodige og voldsomme. Og det selvom historien faktisk er meget simpel. Vi er nemlig ét sted fra start til slut.

Downrange møder vi seks personer, der nærmest lige har mødt hinanden. Eller rettere, to af dem er et par og de ejer den bil, de alle kører i. De sidste fire er med ombord i dele-økonomiens navn, så det er ren GoMore gys.

I den forbindelse er det dog vigtigt at bemærke, at der ikke er nogle psykopater i bilen. De er faktisk alle meget tilpas i hinandens selskab og kører sammen på de øde lange strækninger i USA. Problemerne opstår først, da et dæk punkterer.

I bilen er i alt seks personer, og der er fin køns-balance med tre mænd og tre kvinder. De tre mænd er hurtige til at påtage sig opgaven med at skifte dæk, da de gerne vil imponere de tre personer af hunkøn. Kvinderne lader dog efterfølgende til at vide lidt mere om at skifte dæk, men lader da mændene komme til.

Det viser sig dog, at dækket ikke punkterede, men derimod blev beskudt. Endda med en patron af betragtelig størrelse. Og så går den vilde menneskejagt ellers i gang.

Downrange (2017) gyserfilm

Skøn og blandet persongalleri

Downrange er faktisk en ret klassisk gyserfilm. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at pigerne har ben i næsen. Næsten især når man ikke umiddelbart skulle tro det. Der er en klar fornemmelse af, at vi skal have en typisk final girl som “last mand standing” (sjovt nok). Men, men, men… så nemt skal det heller ikke være.

Ingen er fredet i denne film.

Heller ikke den eneste sorte karakter, der er en direkte modsætning til de typisk stereotype sorte karakterer. Eric er nemlig den mest ordentlige af de tre mænd, og minder mere om en kontor-nusser fremfor den, der skal føre sig frem og spille stor mand.

At lige præcis Anthony Kirlew, der spiller Eric, er den svageste af alle skuespillerne er til gengæld ret ærgerligt. Han er i perioder overgearet og replikkerne falder ofte alt for fladt.

Der er også lidt momentvise smuttere fra nogle af de andre skuespillere, men det er kun i detaljerne. Generelt ligger det nemlig til tider på grænsen til det lidt satiriske. Det fungerer rigtig godt.

Især når skuespillerne husker på, at de er med i en gyser og ikke et drama. Generelt har flere af dem den store svaghed, at drama og chok illustreres ved en overdreven prusten og stønnen. Selv Stephanie Pearson, der ellers er virkelig sej, lider under dette. Hun spiller i øvrigt “Dark Haired Woman” i Insidious 2, så hun har da snuset til gysergenren før.

Prusteriet er dog noget flere andre skuespillere med kæmpe lønninger også lider af. Bemærk bare Mark Wahlberg, der er et ekstremt eksempel på dette. Manden pruster sig igennem alverdens dramatiske scener, som havde han lige spurtet flere hundrede meter. Også selvom han har stået stille hele scenen.

Jeg beklager på forhånd, for når først du bider mærke i dette, kan du ikke undlade at bemærke det hele tiden!

Downrange (2017) gyserfilm

Amerikansk produktion med japanske kræfter

Dødsscenerne – eller mordscenerne, om man vil – er så blodige og voldsomme, at man nærmest mærker en Tarantino-vibe. Selvom det jo i virkeligheden er omvendt; Tarantino har lånt af de groteske japanske stilarter, som er dem, der nu foldes ud her i Downrange.

Selvom Downrange er en amerikansk produktion, hvor skuespillerne er amerikanske og (naturligvis) taler engelsk, så er instruktøren og flere af producerne altså japanske.

Instruktør, Ryûhei Kitamura, har tidligere lavet blandt andet Midnight Meat Train. Selv hvis ikke du har set den – hvilket du bør – så siger titlen ret meget om stilen. Ryûhei Kitamura har også været med til at skrive manuskriptet sammen med Joey O’Bryan.

Som navnet indikerer, så er Joey O’Bryan ikke født i Japan, men han har dog startet sin karriere med at skrive japanske film, så vi bliver i det japanske hjørne.

Downrange er heftig underholdning, med nærmest selvlysende rødt blod til tider, så der skrues ekstra op for kitsch-faktoren.

Den var med på CPH PIX her i 2017, og selvom du ikke kan nå at se den på det store lærred, kan den snildt nydes i hjemme-biografen også.

FAKTA

Biografpremiere: CPH PIX 2017
Genre: Horror
Instruktør: Ryûhei Kitamura
Medvirkende: Kelly Connaire, Stephanie Pearson, Rod Hernandez m.fl.

Resumé
En gruppe unge i bil på vej til tant og fjas strander efter en punktering ude på det bagende varme bøhland i USA – og så sker der grumme ting. Og i stedet for at blive jagtet gennem krat og brændenælder bliver ofrene her tvunget til at blive på samme sted. Fanget af morderens sigtekorn og hans tvivlsomme mentale tilstand må de finde en vej væk, men kan det lade sig gøre, uden at nogen må ofre sig, eller blive ofret?
Vores vurdering: