Good Manners (5/6)

Du har med garanti ALDRIG set en varulvefilm som Good Manners! Original, modig og rørende.

Good Manners er altså et ret vanvittigt bekendtskab. Den er reelt delt op i to historier, så første halvdel er en kærlighedshistorie mellem to voksne, mens anden halvdel handler om kærligheden mellem forælder og barn. Nå ja, og så er det jo altså en varulvefilm.

Hel undtagelsesvis vil jeg endda komme med en mini-spoiler, der dog næsten afsløres af filmplakaten; Jeg havde aldrig forestillet mig at skulle opleve en spædbarns-varulv!

Og da slet ikke, at man ville blive ramt lige i hjertekulen af det lille kræ. Hvilket ikke ligefrem er oplagt, men nu er det jo nærmest en blanding af en baby og en hundehvalp. Dét kan man da ikke stå for – især ikke hundehvalpen.

Der er altså også elementer af musical i filmen. Ja, jeg ved ikke, hvordan man skal forklare den slags nænsomt, så derfor vil jeg hellere bare sige det. Det, der på en finurlig vis fungerer helt fantastisk, er dog at sangene bruges korrekt. Det er ikke noget med omkvæd, du skal synge med på, men derimod en måde at bringe historien videre og få følelser til overfladen uden storladne monologer. Nej, vi får sateme en lille sang i stedet.

Sange er dog ikke det eneste, der skal nævnes i forhold til lydbilledet. Faktisk er der rigtig mange lyde i Good Manners. Det handler nok til dels om det med, at sanserne bliver ændret for varulve, så derfor udsættes vi også for et mere ekstremt lydbillede. Eller i hvert fald mere intenst, end hvad man ville forvente.

Størst af alt er kærligheden

Nu er Good Manners beskrevet som værende i genrerne gyser og fantasy, hvilket er helt korrekt. Det faktum, at man sætter “fantasy” sammen med gyser afslører nok, at vi er ovre i noget lidt mere drømmende. Dette er især, fordi kærligheden er drivkraften bag langt de fleste handlinger.

Som nævnt indledningsvis er der to kærlighedshistorier, der reelt også deler selve filmens historie op. Det bør dog ikke skræmme nogen, da kærlighed jo ofte er et virkemiddel i gyserfilm. Enten fordi hovedpersonen skal beskytte den, de elsker, eller fordi de skal hævne vedkommende. I Good Manners handler det i dén grad om beskyttelse.

Det er en varulv film. Og varulve er jo ikke super populære, da de har en tendens til at æde andre levende væsner. Ja, nu omtaler vi lige varulve som en helt reel og virkelig ting, da det ret hurtigt bliver behandlet sådan i filmen. Endnu et forfriskende træk, for man behøver vel ikke at se alverdens beviser. Bliver en person til en ulv, når der er fuldmåne, så er der ligesom ikke så meget at rafle om.

Men når man nu elsker den person, der bliver til en varulv, så vil man jo gerne beskytte vedkommende. Det er trods altså kun ved fuldmåne, at problemet er aktuelt.

Fristelsen er af kød og blod

Selvom kærligheden er størst, så frister kød og blod enhver varulv. Det er noget, vi lærer meget mere om i Good Manners. Primært fordi personen, der påtager opgaven som varulv-vogter, skal finde ud af hvordan i alverden, man håndterer situationen.

Denne varulv-vogter er Clara, der kommer fra fattige kår. Hun spilles helt fantastisk af Isabél Zuaa. Der er mod og hjerte i denne kvinde. Og vi får lov til at opleve hele følelsesregistret og de hårde valg, der skal træffes undervejs. Isabél Zuaa har allerede en solid karriere i Brasilien, så umiddelbart er det nok ikke Hollywood, der lokker. Men måske man så skulle se lidt flere brasilianske film.

Der er ekstremt mange symbolske billeder undervejs. Alt fra henvisninger til Rødhætte og kommentarer på børneopdragelse og menneskets dyriske natur. Det bliver dog aldrig for kryptisk eller belærende. Som publikum er man hele tiden fri til at tage det, man ser, for gode varer.

Men man kan også hygge sig med fortolkninger af symboliken. Filmen er underholdende, uanset hvad man vælger. Og jeg vil personligt meget gerne se den igen!

Stærk duo bag Good Manners

Good Manners er skrevet og instrueret af Juliana Rojas og Marco Dutra. De to har arbejdet sammen flere gange før på forskellige måder, og især i forbindelse med kortfilm. Utroligt nok, så kan jeg ikke engang kritisere, at Good Manners er hele 2 timer og 15 minutter lang. Der er rigeligt at fortælle, og det fungerer simpelthen ved, at filmen er delt op i to dele.

Nu nævnte jeg Isabél Zuaa tidligere, men også Marjorie Estiano fortjener at blive fremhævet. Faktisk er det deres samspil, der fra starten får historien til at fungere som værende troværdig. Og igen, det ér altså en varulv-film.

Derudover er der også Miguel Lobo, der spiller Joel. Han er kun en lille dreng, men spiller altså varulven i denne historie. En af hans fuldmåne-forvandlinger er dog en klar (og herlig) hyldest til En Amerikansk Varulv i London. Det bør man jo nærmest have med som “seriøs” varulvefilm.

Min eneste reelle kritik – foruden at jeg lige skulle vænne mig til de få musikalske indslag – er brugen af CGI. Der er rigeligt old school special effects, men varulven er også i CGI-udgave. Det er nok nødvendigt, men som sagt også det eneste, der lige bryder illusionen lidt.

Får du chancen, så bør du se denne vanvittige og fantastiske film om udfordringerne ved at være varulv.

Good Manners bliver vist i Danmark i forbindelse med CPH PIX 2017. Se den!

FAKTA

Biografpremiere: CPH PIX 2017
Originaltitel: As boas maneiras
Instruktør: Juliana ROJAS, Marco DUTRA
Medvirkende: Isabél Zuaa, Marjorie Estiano, Miguel Lobo m.fl.