MALEFICENT: MISTRESS OF EVIL er den nye live-action Disney film, der fokuserer på skurken fra eventyret om Tornerose fremfor prinsessen. Angelina Jolie er tilbage i titelrollen, mens norske Joachim Rønning instruerer. Læs vores Maleficent: Mistress of Evil anmeldelse her.

Maleficent: Mistress of Evil er nyeste live-action film i det vældige udbud fra Disney her i 2019. Det er naturligvis også en direkte opfølger til deres film Maleficent fra 2014.

Nu sidder du måske og tænker “Nej, hør nu, det her er da ikke en gyserfilm?!” Og det har du helt ret i. Vi kunne dog ikke undlade at anmelde en af de mest dystre film i Disneys live-action univers. Og slet ikke, når det omhandler en af de bedste skurke. Desuden har filmen undertitlen “Mistress of Evil”, og dét smager da af horror.

Det er derimod meget lidt børnevenligt, men bevares, det er faktisk også for at have lidt til de yngre medlemmer i familien, at vi dækker denne film. Vi skal jo gerne have så mange som muligt over til “the dark side”, så mængden af gyserfans er støt stigende.

Angelina Jolie er tilbage som Maleficent

Det skal slet ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har været meget glad for Angelina Jolie. Helt tilbage fra dengang, hun lavede film for HBO og medvirkede i miniserier. Derfor er hun da også en stor grund til, at jeg overhovedet har interesse i at se denne film. Desuden er Angelina Jolie bare Maleficent. 

Rollen blev gjort til hendes i filmen fra 2014, og hvis hun var blevet erstattet, havde jeg nok haft minimal interesse i at se Maleficent: Mistress of Evil. Det blev hun heldigvis ikke, og det samme gælder resten af castet fra den første film. Den eneste undtagelse er Prins Phillip, der nu spilles af Harris Dickinson fremfor Brenton Thwaites, der skulle lave Titans tv-serien.

Desværre er både Harris Dickinsons “Prins Phillip” og Elle Fannings “Aurora” ret kedelige. Jeg var ikke begejstret for Elle Fanning i første film, og det bliver bestemt ikke bedre her i anden omgang. Det er 110% Angelina Jolie og Michelle Pfeiffer, der leverer varen. Michelle Pfeiffer er nemlig den egentlige skurk i Maleficent: Mistress of Evil.

Og vi ved jo alle sammen godt, at skurkeroller er klart de mest interessante.

Derudover er også Sam Riley god som Maleficents tro tjener, Diaval. Det samme gælder Ed Skrein (Deadpool) og Chiwetel Ejiofor, der også har interessante karakterer på vidt forskellige måder. Desuden er der et glædeligt gensyn for fans af Willow (1988), da Warwick Davis også er med.

Malificent: Mistress of Evil – Anmeldelse

Det er (ikke altid) for børn!

Selvom Maleficent: Mistress of Evil er en Disney film og som sådan er lavet til både børn og voksne, så er der nogle virkelig brutale scener med i filmen. Vi taler ikke blod i lange baner, men vi taler folkemord og drab af rigtig mange små og store væsener fra skoven.

Der er især én scene, der (på trods af de glade farver) er direkte sammenlignelig med at se jøder blev sendt ind i et gaskammer. Det er helt sikkert også meningen, så vi voksne kan få noget at tænke over, mens børnene får moralen ind på en anden måde. Alene af den årsag er det altid interessant at gense Disney film. De er ofte langt mere brutale, end ens barneminder husker.

I Maleficent: Mistress of Evil er det Maleficent, der er anderledes, og derfor er der nogen, der mener, at hun (og hendes slags) bør udryddes. Dem, der gerne vil udrydde væsener, de anser for at være farlige, er umiddelbart heltene, men… nu hedder filmen jo Maleficent: Mistress of Evil. Vi ved jo godt, at Maleficent (Angelina Jolie) ikke er ond, men mere et logisk og fair overhoved.

Der er mere end rigeligt at tale med børnene om, når de har set denne Disney film. Dog er der endnu mere at tale med andre voksne om, hvis man gerne vil til bunds i det, man lige har oplevet.

Malificent: Mistress of Evil – Anmeldelse

En brutal og passende opfølger

Det er norske Joachim Rønning, der har instrueret Maleficent: Mistress of Evil. Han har tidligere lavet den fantastiske Kon-Tiki (2012), der var Oscar-nomineret til bedste udenlandske film. Derudover instruerede Joachim Rønning filmen Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge i 2017, så han er vant til at arbejde med de helt tunge franchisefilm.

Til gengæld er han ikke vant til at arbejde alene, da Maleficent: Mistress of Evil er den første film, han har instrueret uden sin faste makker, Espen Sandberg. Jeg synes, han klarer det helt fint, men nu er jeg også ret glad for alt, der smager af eventyr. Og mit indre barn elsker stadig Disney film af et ungt og uskyldigt hjerte.

Dog vil jeg sige, at Maleficent: Mistress of Evil har nogle mildest talt brutale scener. Hele historien er faktisk ret voldsom, og selvom vi befinder os i eventyrverdenen, så er moralerne højaktuelle i vores egen virkelig verden. Præcis som det altid har været.

Helt overordnet skal filmen ses, hvis man var vild med Angelina Jolie som Maleficent. Hun er mindst lige så fantastisk i denne opfølger og er derfor grunden til at se Maleficent: Mistress of Evil. Var man ikke begejstret for den første film fra 2014, skal man heller ikke forvente at kunne lide denne, da det grundlæggende er mere af det samme.

Men helt ærligt, det er da fedt med film, hvor det er de tilsyneladende onde og mørke, der får lov til at fortælle historien. Den er jo ofte en ganske anden, når man hører den derfra. Der er trods alt altid (mindst) to sider til enhver historie.

Maleficent: Mistress of Evil udkommer i danske biografer over hele landet fra torsdag den 17. oktober 2019.

FAKTA

Biografpremiere: 17. oktober 2019
Instruktør: Joachim Rønning
Medvirkende: Angelina Jolie, Elle Fanning, Michelle Pfeiffer, Chiwetel Ejiofor, Ed Skrein, Robert Lindsay, Harris Dickinson

Plot

Der er gået adskillige år, siden vi i eventyret Maleficent fik løftet sløret for de begivenheder, der forhærdede hjertet på Disneys mest berygtede skurk og drev hende til at kaste en forbandelse over den nyfødte prinsesse Aurora.

Maleficent: Mistress of Evil ser nærmere på det indviklede forhold mellem den hornede fe og den kommende dronning, der må indgå nye forbund og takle nye modstandere i deres kamp for at beskytte Ellemosen og de fortryllede skabninger, der bor der.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.