Mockingbird (2/6)

:: Anmeldelse ::

Alene fordi filmen er lavet af samme mand, der gav os The Strangers, er vores forventninger skruet godt op. Nok urimelig meget, men for at citere helteflosklen: With great power comes great responsibility! Desværre kan Mockingbird ikke tåle sammenligning med Bryan Bertino’s forrige film, så helt godt kunne det aldrig blive – selvom det reelt først går helt galt i filmens sidste minutter.

Selve stemningen i filmen er dog rigtig rå og dyster på den perfekte horror måde, så det er plottet, der i sidste ende fejler. Vi følger tre hustande individuelt, men de er tydeligt, at historierne er koblet sammen – ikke synderligt organisk, men fordi vores skurk har lagt en lille fælde, som de alle er faldet i. Der er lidt for mange spring husene i mellem, men alle tre historier er faktisk rigtig spændende og fungerer virkelig godt. Det er både en stor ros til skuespillerne samt – i denne omgang – også godt forfatterskab.

Det er et rimelig ukendt cast, men de klarer det som sagt godt, og hver gang vi er ude i en form for found footage, så fungerer det bare bedst, at man ikke kender skuespillerne fra andre film, men mere kan se dem som en nabo eller en tilfældig person, man måske har set i supermarkedet.

Jeg må lige nævne, at denne film nok lå på en solid 3’er, og vi sad og debatterede, om den skulle op på en 4’er, indtil vi nærmede os slutningen. Da den så kom, røg vi ned på en kollektiv 2’er, for man kan ikke afslutte en film så ringe, uden at det ødelægger helhedsindtrykket. Og det er endda Bryan Bertino selv, der har skrevet historien – det er sgu en ommer! Vi venter spændt på, hvordan hans næste film There Are Monsters kommer til at ende ud…

Filmen er set på den amerikanske Netflix

Fakta

Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Bryan Bertino
Medvirkende: Alyvia Alyn Lind, Audrey Marie Anderson, Emily Alyn Lind m.fl.

• About
• Latest Posts

Karina "ScreamQueen" Adelgaard

Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

Latest posts by Karina "ScreamQueen" Adelgaard (see all)

• Englebørn – Anmeldelse (2/6) - 13/03/2025
• The Parenting – Anmeldelse | Max (4/6) - 12/03/2025
• Adolescence – Anmeldelse | Netflix-miniserie - 12/03/2025