:: Anmeldelse ::

Lad mig starte med at sige, at man nok skal være stor David Lynch fan for at synes, dette er en fantastisk film! Og desværre er jeg ikke i denne kategori. Jeg starter dog altid med at være dybt involveret og fascineret og virkelig give mig hen til oplevelsen. Ofte når jeg også ret langt, men pludselig kammer den over for mig; Først kommer der et punkt, hvor jeg tænker ”Okay, nu må der sgu godt ske lidt mere”, hvilket hurtigt bliver erstattet af ”Ahh, okay, her kommer Lynch i fuld udfoldelse” med diverse drømmeagtige sekvenser og twists.

Jeg har svært ved virkelig at kritisere denne film, for den er ikke dårlig – absolut ikke. Skuespillet er virkelig lækkert. Sublimt flere steder. Det er næsten en hovedregel, og et ekstra frustrationsmoment for mig, at når David Lynch er inde over en produktion, så leverer skuespillere en præstation, der ligger helt i toppen af deres respektive formåen. Problemet er bare, at hans film ikke rigtig er mig. Det er en rutchebanetur, hvor jeg desværre altid lander i bunden i et antiklimaks, fordi illusionen brister for mig.

Kan du lide David Lynch, så tror jeg, denne film er noget for dig. Jeg havde nemlig samme oplevelse med denne film, som jeg har haft det til Lynch’s ypperste værker som eksempelvis ”Mullholland Drive”. Film, jeg gerne vil elske, og langt hen ad vejen nyder og bliver underholdt af, men filmen knækker, og selvom jeg VED, filmen har været god, så kan jeg ikke rigtig være begejstret. Måske er det bare noget, man skal lære at nyde, som lækker rødvin, der måske er for meget, når man er ung, men med tiden pludselig passer til ens smagsløg, så man forstår, hvad ”all the hoopla is about”.

Derfor må jeg give denne film 3 solide splatter, da jeg erkender, den har rigtig meget godt… Men desværre meget lidt for mig!

Fakta

(Originaltitel: My Son, My Son, What Have Ye Done)

På DVD: 17-05-2011
Genre: Thriller | Drama
Instr.: Werner Herzog
Medv.: Michael Shannon, Brad Dourif, Willem Dafoe, Grace Zabriskie, Chloë Sevigny, Udo Kier, Michael Pena m.fl. 
Land: USA/Tyskland, 2009

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.