:: Anmeldelse ::

Jeg har været en smule splittet efter at have set denne film. På den ene side er der helt grundlæggende elementer, der irriterer mig, da denne film egentlig er booket op omkring hele “It could happen to you”-præmissen… og helt ærligt, hvis det skete for dig, så var du simpelthen alt for naiv. På den anden side, så er folk meget naive, og hvis du lokker med en præmie eller mulig gevinst, så vil mange meget gerne gå lidt længere, end hvad der er logisk. Og så foregår næsten hele filmen i et lækkert privatlfy, hvilket i denne sammenhæng betyder et simpelt lille lokale, som gør at filmen er meget billigere at producere. Men skal man derefter undgå, at filmen flopper helt, skal man kunne levere varen knivskarpt, og det lykkes heldigvis i ret stor udstrækning.

Der er kun et meget lille cast (primært fire personer og kun en håndfuld andre i små videoklip), så det er vigtigt, at disse personer virkelig fungerer. Og det endda uden noget synderligt at spille op ad udover hinanden, da de som sagt befinder sig i et fly 95% af tiden. Det ville lynhurtigt skinne igennem, hvis ikke disse skuespillere var gode nok, men de er faktisk helt udmærkede. Det er ikke Oscar-vindende præstationer, men de er troværdige, og man keder sig da aldrig. Selvom der altså er elementer af plottet, som jeg stadig synes, gør folk lige lovlig naive… og måske lidt forklaringsproblemer på forskellige plottwists, men disse forklaringen kan nok findes, hvis man er kreativ nok.

Filmen er instrueret af Chris Crow, der også var været med til at skrive den, men tidligere kun har lavet filmen ‘Devil’s Bridge’ (2010), som jeg ikke har set. Der er bestemt et potentiale i Chris Crow, og mange gode elementer i denne film, men der mangler lige det sidste. Det trækker helt klart op, at denne film tydeligvis er lavet på et ret lille budget, og det derfor er indhold og ingen “kosmetik”, der kan bære denne film. Det er lidt som at lave frikadeller til en fin madkonkurrence. Du kan principielt godt vinde, men det skal sateme være nogle gode frikadunser. Og i denne lille sammenligning må man sige, at Crow lavet nogle helt velsmagende af slagsen. Essensen holder, og derfor kan filmen sagtens anbefales til en god gyseraften, selvom jeg dog ikke har nogen intentioner om at se den igen.

Fakta

(Originaltitel: Panic Button)

DVD/Blu-ray: 11-12-2012
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Chris Crow
Medv.: Scarlett Alice Johnson, Jack Gordon, Michael Jibson, Elen Rhys m.fl.
Land:UK, 2011

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg