Paranormal Activity 2 er opfølgeren til den overraskende gysersucces Paranormal Activity, og denne gang er vi ude i en prequel. Læs vores fulde Paranormal Activity 2 anmeldelse nedenfor.

Jeg var begejstret for ‘Paranormal Activity’, selvom jeg synes, den var lige vel hyped, og dermed var lige på vippen til at skuffe en smule. Det gjorde den dog ikke, og et gensyn med denne første film kan bestemt anbefales, da der er en direkte relation til 2’eren. Og så var det – i hvert fald for mig – utrolig godt at se den første igen, da den var endnu bedre, end jeg lige umiddelbart kunne huske.

Alt det gode fra første film går heldigvis igen her i opfølgeren. Faktisk er det en prequel, hvilket jeg godt kan sige uden at afsløre for meget. Alene datomærkningen afslører dette, så hvis man har set første film, vil det hurtigt være tydeligt. Og har man ikke det, så er det alligevel meget god information at ligge inde med.

Historien i ‘Paranoral Activity 2’ er bedre, end jeg overhovedet turde håbe på. Der ER faktisk en helt reel historie, som giver ekstra dybde til forrige film såvel som den aktuelle, og desuden skaber den en relation til hver enkelt karakter i filmen. Igen befinder vi os udelukkende i huset, hvor historien udspiller sig. Denne gang finder det så også sted i haven og pool-området, men intet andet. Og det gør, at sceneriet ikke bruges til at bringe historien videre, men derimod den gode historie og de spændende personer. Det er intenst og spændende på yderst fornem vis!

På kanten af sædet

Der er en fantastisk intensitet i hele filmen, da man sidder på kanten af sædet næsten uafbrudt. Slapper man af et øjeblik, så skal der nok ske noget, som kræver opmærksomhed. Ofte en mindre hændelse, som er tilpas sær eller uhyggelig, så man er 110% opmærksom på alt, hvad der overhovedet foregår på det store lærred, der pludselig virker enormt, når man skal se alle detaljer. Og hold da kæft, hvor er der mange tidspunkter, hvor hjertet sidder helt oppe i halsen for derefter at blive banket ned i maven.

I den biografsal hvor vi så filmen blev der i hvert fald skreget intenst flere gange. Vi ser altid film med et “almindeligt” publikum og ikke en række anmeldere, da vi vil have den fulde oplevelse med, og hertil hører et filmelskende publikum.

Der skal dog advares om, at denne film har en fantastisk tiltrækning på de ret unge teenagere, og der var derfor en meget stor andel under 16, som havde utrolig svært ved bare at se filmen. Det var uendeligt irriterende, at der konstant skulle grines og skriges på upassende tidspunkt, mens diverse “tough guys” havde travlt med at demonstrere, hvor afslappede de tog det hele. Altså, lige indtil filmen fik dem til at blinke febrilsk og hoppe i sædet – bare rolig drenge, vi skal nok lade være med at sladre, men selv de jævnaldrende piger har lugtet lunten og griner af jer, når I kigger væk.

Alene det faktum at jeg kunne abstrahere fra det noget “turbulente” publikum, siger noget om, hvor godt denne film får leveret sin historie. Du SKAL simpelthen se denne film, hvis du elsker horror!

Heaven of Trivia

Den første film blev lavet for kun 15.000 dollars – denne gang har fortsættelsen fået et budget på $2.750.000. Om den så indspiller tilsvarende mere end etteren vil vise sig.

Fakta

I biografen: 21. oktober 2010
Instruktør: Tod Williams
Medvirkende: Katie Featherston, Micah Sloat, Gabriel Liotta m.fl.
Land: USA, 2010

Plot

En familie har haft indbrud, og derfor installerer de et overvågningskamera. Dette medfører, at de pludselig får nogle meget ubehagelige oplevelser på kamera!

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.