:: Anmeldelse ::

Med de enorme forventninger, vi efterhånden havde bygget op (ikke mindst efter anmeldelserne fra både nationale og internationale medier), så måtte det jo briste eller bære, da vi her til aften så den tredje film i ‘Paranormal Activity’-trilogien i en fyldt sal. Det bristede absolut ikke, men det var altså heller ikke det supervilde og helt fantastisk ekstraordinære gys, som jeg helt reelt forventede. Faktisk er min helt uforbeholdne og umiddelbare reaktion, her knap en time efter vi så filmen, at den er det svageste led i trilogien. Det kan godt være, at BT har givet den det fantastiske prædikat “Her er filmen, der gør voksne mænd bange for mørket”, men jeg kan så afsløre, at de 15-årige piger klarede det helt fint. Ja, der var skrig og grin ind i mellem, men i betydelig mindre grad end ved de to foregående film.

Nu havde B.T.s anmelder også kun set en forkortet udgave på omkring en time, hvilket bare beviser det geniale i filmselskabets markedsføring. Her hos Heaven of Horror har vi altid ment, at man bør se filmene i biografen med et ægte publikum og ikke omgivet af mavesure (eller det modsatte) anmeldere. I dette tilfælde har de sikkert fået alt det gode i en lille pakke, mens vi fik den fulde udgave og sidder med en mere flad fornemmelse. Det virker jo et eller andet sted også fuldstændig vanvittigt at anmelde og vurdere en film på baggrund af en helt anden version, end det vi andre skal se!

En helt anden ting er, at der desværre var en ekstrem mængde larm i biografsalen fra diverse snack-indkøb, hvilket sikkert vil være et problem for alle, der ser filmen i biografen – hvor den absolut bør ses. Men det er altså et problem ved de forholdsvis stille ‘Paranormal Activity’-film, hvor små lyde og detaljer skaber både historien og stemningen. Det skal ikke lægge filmen til last, og det var også et problem ved de tidligere film, men den store forskel er dog, at publikum glemte alt om snacks, efterhånden som vi nærmede os klimaks. Denne omgang blev det desværre lidt af et antiklimaks. En god tur i rutchebanen, som dog aldrig helt leverede de massive sus, vi er blevet forvent med, når slutningen nærmer sig. Og her er filmens egentlige problem: Slutningen er et antiklimaks! Der er elementer i selve historien, der bare er klichéer, som de vader direkte i… Ser du filmen og tænker “Det er sikkert xxx, der har gjort xxx fordi xxx”, så har du garanteret ret i mindst én af dine teorier.

Igen er skuespillerne dog virkelig gode, og de gør helt sikkert, at filmen fungerer og er helt oppe at ringe flere gange. De små piger er helt fantastiske – og børn i gyserfilm er altid effektivt, men det er helt ekstraordinært godt, når de ovenikøbet er skræmmende gode. Det er til gengæld historien, der ikke helt holder. Man skal desuden være opmærksom på, at nærmest samtlige klip fra traileren ikke er med i filmen. Jeg synes, traileren så fantastisk ud, og sad og ventede på flere af disse scener, da jeg vidste en del af dem måtte komme i forbindelse med den store slutning. Men nej, snydt igen. Der kan naturligvis være en idé med dette, da man allerede kender det skræmmende i disse scener, men så vis da hellere de lidt tamme eller teasende scener i traileren, og gem de store gys til biograflærredet. Det, der er utilgiveligt for mig, er dog især personernes handlinger. Eller rettere mandens – han er ikke far til de to piger, men kæreste med deres mor. Han er en utrolig dejlig mand, men handler direkte stupidt flere gange. Og da der findes helt klare beviser for, at der er et spøgelse/væsen i huset – som er aldeles rasende efterhånden – formår han ikke at få kæresten til at høre på sig. Han kunne bare vise hende videoen, men vælger at vise bøger og tale om okkulte ting! Derefter sætter hans sig gudhjælpemig til at arbejde hele natten med kæmpe lyttebøffer på ørerne, så han intet kan høre. Måske det er en smule mere realistisk, at han ville kæmpe for at fortælle, hvad han har oplevet (og har på video) eller i det mindste passe på familien, men nej. Og så kommer der uværgeligt et tidspunkt, hvor man sidder og tænker “Okay makker, nu smider du kraftedeme det kamera fra dig, og fokuserer på at få dig selv og andre i sikkerhed!” Det er altså muligt, at han kan smide kameraet fra sig på en måde, så vi stadig kan se, hvad der sker, så det behøver ikke at gå på kompromis med konceptet om, at kameraet er vores eneste viewpoint.

Tag dog endelig ikke fejl, disse kritiske ord betyder ikke, at den ikke har uhygge. Der er fantastiske scener og vilde chok – der blev jo som sagt skreget i salen, og det var ikke kun de 14-årige. Den unge mand ved siden af mig, sad også og holdt sig for munden et par gange (han var dog også en af dem, der udbrød “Det’ fand’me løgn!”, da den sluttede, mens man sad og ventede på forløsning). Problemet er, at den bare ikke er på samme niveau som de to andre. Uanset om du elskede eller hadede de to første film, så tvivler jeg meget på, at du vil synes, denne er bedre. Og hvis du gør, vil jeg meget gerne høre hvorfor?

Fakta

(Originaltitel: Paranormal Activity 3)

Biografpremiere: 20-10-2011
DVD/Blu-ray: 21-02-2012
Genre: Horror
Instr.: Henry Joost & Ariel Schulman
Medv.: Sprague Grayden, Katie Featherston, Lauren Bittner, Christopher Nicholas Smith, Chloe Csengery, Jessica Tyler Brown m.fl.
Land: USA, 2011

Relaterede links