Paranormal Activity: The Ghost Dimension – Anmeldelse (4/6)

Med Paranormal Activity: The Ghost Dimension er det blevet tid til sidste kapitel af Paranormal Activity-franchisen. Det blev lovet, at denne film samtidig skulle svare på en masse ting, men gør den så også det?

Det hurtige svar: Ja, grundlæggende gør den. Det er på en ret basal måde, men nu er det heller ikke Miss Marple eller noget andet stort krimidrama, vi er ude i, så det passer faktisk rigtig godt med hele universet.

Det skal dog siges, at vi desværre ikke fik genset alle de tidligere film op til denne visning, så der kan sagtens være nogle oplagte plothuller – det tror jeg faktisk, der er i større eller mindre grad – men det må vente, til vi genser hele filmserien senere.

For første gang må man også sige, at der sateme er smæk for skillingen lige fra starten. Ikke noget med at vente halve og hele timer, hvor vi kun fornemmer, at gardinet blafrer, lagnet bevæger sig unaturligt eller en person i søvngængerstil står og stirrer et sted. Næ nej, nu tager det sgu fart, og vi får også lov til at se “Toby” denne gang. Det sker på en meget enkel (og bevares, også en ret søgt måde, men det virker jo), så vi hele tiden ser både den almindelige verden OG får indblik i det paranormale univers.

Igen er det et primært ukendt cast, så vi får “the family next door”-oplevelsen af, at det kunne være hvem som helst, og ikke kun Bruce Willis eller Cameron Diaz, der oplever alt det vilde. Og den lille pige, der er i centrum for det hele, er rigtig overbevisende.

Sidst skud på Paranormal Activity-stammen er instrueret af Gregory Plotkin, der har været klipper på alle Paranormal Activity-film undtaget den første. Dette er hans instruktørdebut, og det slipper han absolut fint fra.

Der har været en række manuskriptforfattere inde over (fem styk), og ingen af dem har tidligere arbejdet på Paranormal Activity filmene, så man har fået nogen udefra til at binde hele historien sammen. Til gengæld skrev de to af forfatterne, Adam Robitel og Gavin Heffernan, manuskriptet til The Taking of Deborah Logan (som førstnævnte også instruerede), så de er da i hvert fald godt bekendte med hele det paranormale og dæmoniske univers.

Jeg synes næsten altid, at det bliver lidt mindre uhyggeligt, når jeg ser selve det hidtil usynlige “monster”, men der er rigeligt med chok-effekter til, at jeg ikke behøvede ærgre mig alt for meget over dette. Nu hjalp det dog også, at jeg sad ved siden af alletiders horror-knægt, der både fik skreget og kastet sig rundt i stolen. Jeg fik nærmest 4D oplevelse og ikke bare 3D versionen, og det passede mig helt fint. Og nu vi er ved 3D, så virker det RIGTIG godt i denne film, fordi det hele handler om dybden og den ekstra dimension, så hvis du kan se den i 3D, så bør du ikke snyde dig selv for denne oplevelse.

Alt i alt slutter Paranormal Activity universet af på en ganske tilfredsstillende måde med Paranormal Activity: The Ghost Dimension, hvor alle røde tråde bindes sammen, så vi er godt tilfredse.

FAKTA

Biografpremiere: 22-10-2015
Genre: Horror
Instruktør: Gregory Plotkin
Medvirkende: Tyler Craig, Katie Featherston, Lauren Frandsen, Hunter Goligoski m.fl.

Plot

Vi følger denne gang en ung familie bestående af computerspil-designeren Ryan, hans kone Emily, deres 6-årige datter Leila, samt Ryans lillebror Mike. De er for nylig flyttet fra New York til Palo Alto, da Ryan har fået et godt job hos Rockstar Games. I det nye hus finder de en række bånd med mystiske optagelser af to søstre, og et kamera, der kan se ind i det paranormale univers, hvor det menneskelige øje ikke rækker. Da den 6-årige datter Leila rammes af en forbandelse, må Ryan finde en måde at beskytte hende på, før det er for sent.