Hvis man har kunnet lide de tidligere Tremors-film, så kan man ikke gå helt galt i byen med denne. Der er gode effekter, en skarp humor og de velkendte karakterer. Især starten, hvor man ser, hvad Burt Gummer nu er i gang med, passer perfekt til at ramme tidsånden og den næste generation.
Når den alligevel ikke kommer helt op at ringe for mig, så er det fordi, man skal være i humør til denne slags splatter horror-comedy, og selvom flere jokes ramte rent ind hos mig, så blev jeg også lidt irriteret over andre platheder, som sikkert rammer lige i måsen hos andre dele af publikum. Og selvom effekterne var virkelig gode, så ville jeg gerne have set meget mere til vores monstre – og her må jeg lige indskyde, at Ass Blasters stadig er med, hvilket fik mit humør op lige fra starten. Det er da det mest fantastiske monsternavn! 😀
Michael Gross er i hopla som Burt Gummer, og udover ham er det især Jamie Kennedy, der får meget skærmtid. Jeg har et ret ambivalent forhold til Jamie Kennedy, og synes han så lidt mærkelig ud i denne film – underligt oppustet i ansigtet, som en hardcore alkoholiker eller en forfængelig mand, der lige har fået sprøjtet lidt numsefedt ind i æblekinderne. Men fred være med det, han var ellers ret tåleligt, så jeg skal ikke brokke mig over selve præstationen.
Instruktøren var denne gang Don Michael Paul, der især laver film opfølgere og da også har prøvet kræfter med horror-comedy tidligere, da han var instruktør på Lake Placid: The Final Chapter, der har hele 3,7 på IMDB. Hans nyeste film er såmænd da også Kindergarten Cop 2 – nej, ikke med Arnold, men derimod med Dolph Lundgren – så han fortsætter denne karrierevej, og efter denne Tremors-film, tror jeg faktisk, jeg kunne være frisk på Kindergarten Cop 2 også… måske.
Fakta
DVD-premiere: 16-10-2015
Genre: Horror, Science Fiction, Action
Instruktør: Don Michael Paul
Medvirkende: Ernest Ndhlovu, Jamie Kennedy, Lawrence Joffe, Michael Gross, Natalie Becker, Zak Hendrikz m.fl.
- Ash – Anmeldelse | Prime Video (2/6) - 28/04/2025
- Havoc – Anmeldelse | Netflix (3/6) - 25/04/2025
- YOU: Sæson 5 – Anmeldelse | Netflix - 24/04/2025
Jeps, ikke pÃ¥ højde med de originale (pÃ¥ nær den ret under middel 3er), men hold nu fast, en energi Michael Gross lagde for dagen 😀
Jeg var vild med den første ð