:: Anmeldelse ::

Jeg har et lidt anstrengt forhold til Dario Argento, så det er nok ikke det bedste udgangspunkt for at anmelde filmen. Det ærgrer mig, at han ofte vælger at indspille sine film med italienske skuespillere, for så at dubbe deres stemmer til engelsk. Alternativt, så er det italienske skuespillere, der taler gebrokken engelsk, hvilket ikke ligefrem er meget bedre. Det trækker gevaldigt ned i min bog.

Hvorfor ikke bare lade det hele være på italiensk, så det bliver lidt mere troværdigt! Jeg ved godt, at det højst sandsynligt er for, at de bedre kan sælge filmen ind til det amerikanske/internationale marked med engelsk sprog, men det fungerer bare slet ikke. Selv hvis skuespillerne rent faktisk er hæderlige, så er det umuligt at gennemskue, når de dubbede – og kedsommeligt monotone – stemmer kommer ind over, og trækker enhver energi og realisme ud af alle scener.

Dog er skuespillet i denne film en smule over gennemsnittet i kvalitet – for det meste. Det er til dels takket være den irske skuespiller Liam Cunningham, som er en garvet herre, der har været med i over 70 film – en af de seneste var den store Hollywood-produktion ’Clash of the Titans’ (2010).

Derudover er historien sådan set OK, men manuskriptet er jappet lidt igennem, så det halter med sammenhængen her og der. Det hele virker mest af alt som en filmskole-produktion; Man kan se potentiale, og der er bestemt mange fornuftige tanker bag projektet, men det går bare ikke helt op i en højere enhed.

Alt i alt gør disse ting det meget svært for mig at nyde en film, så den kan ikke få mere end 2 splatter fra mig.

Fakta

(Originaltitel: Il cartaio / The Cardplayer)

DVD: 07-03-2011
Genre: Horror | Krimi
Instr.: Dario Argento
Medv.: Stefania Rocca, Liam Cunningham, Silvio Muccino m.fl.
Land: Italien, 2004

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.