Det må være en af de første gange, hvor jeg virkelig synes, at en films svageste punkt er castet. Og nu starter jeg med noget negativt, så man kunne tro, jeg synes det hele var frygteligt. Det var det faktisk ikke. Historien var ikke banebrydende eller særlig gennemført, men det kan man sagtens slippe af sted med i filmens magiske verden, hvis bare skuespillerne kan gøre det hele troværdigt.

Der er en enkelt fornuftig præstation blandt ”ofrene”, men derudover er det kun de myrdende karakterer, der reelt spilles af folk med bare den mindste smule talent. Igen, så lyder det meget negativt, og det er ikke fair, for især de tre hovedskurke (mor og hendes to sønner) er faktisk utrolig underholdende, og undgår netop at blive platte eller ”for meget”.

Det er vanvittigt, underholdende og skaber en dynamik og energi, som desværre drænes af resten af castet. Især af kvinder, der er på sin bryllupsrejse (alene, eftersom hendes forlovede døde, før de blev gift, men det ser nu ikke ud til at pine hende synderligt) og så en sort amerikaner, der af meget uransagelige årsager befinder sig på Island og liiige skal se lidt på hvaler. Hvis han ville undlade at sige noget, så ville jeg være meget tilfreds, for han har nogen guldkorn af replikker, men sjældent har jeg hørt så talentløs levering af replikker. Og jeg har sateme set lidt af hvert efterhånden.

Havde skuespillerne været bedre, så tror jeg oprigtigt, vi ville sidde med endnu en skandinavisk horror-perle. Det er jo splat-horror med sort humor inde over, så det ligger lige til højrebenet for os horror-elskende skandinaver. Men så skal replikkerne altså også sidde lige i skabet.

Effekter, plot og selve produktionen virkede faktisk fornuftig nok til at skabe en god film. Måske amerikanerne finder på at lave en remake med bedre skuespillere – bare de genbruger alle skurkene, så er halvdelen af castet på plads fra starten, og vi er på rette vej.

:: Heaven of Trivia ::

Den oprindelige Leatherface himself fra Texas Chainsaw Massacre (1974), Gunnar Hansen, spiller Kaptajn Pétur I denne film, som netop er en hyldest til førnævnte film, hvilket titlen også mere end indikerer.

Fakta

DVD: 28-04-2011
Genre: Horror
Instr.: Júlíus Kemp
Medv.: Gunnar Hansen, Pihla Viitala, Nae, Terence Anderson, Miranda Hennessy m.fl.
Land: Island, 2009

PLOT

En broget flok turister tager ud for at se på hvaler, men bådturen bliver alt andet end en drøm. Pludselig ligger kaptajnen dødeligt såret og besætningen er over alle bjerge. De chokerede turister tvinges til at søge tilflugt på det første skib, der kommer forbi – et gammelt hvalfangerskib med en blodtørstig familie som besætning – som taget ud af de mørkeste islandske sagaer…

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg