:: Anmeldelse ::

Nervepirrende, fascinerende og faktisk ret fantastisk. Denne film bekræfter endnu en gang, at spanske film har en meget berettiget stjerne på horror-himlen, da de gang på gang leverer fantastiske film til vores genre. Uhyggen er ikke nødvendigvis blodig eller overnaturlig – selvom det bestemt også kan være tilfældet som med eksempelvis ‘[REC]’ eller ‘Pan’s Labyrint’ – men de forstår at skabe ekstrem uhygge ud af det nære og hjemlige.

Især Jaume Balagueró formår dette i en imponerende grad, og han har lavet flere helt fantastiske horrorfilm, hvoraf flere er blandt mine absolutte favoritter såsom ‘De Navnløse’ (Los Sin Nombre, 1999), ‘Fragile’ (Frágiles, 2005), ‘To Let’ (‘Para entrar a vivir’, 2006) fra ‘6 Films to keep you awake’ og så ikke mindst [REC]’ (2007). Han er ved at få opbygget lidt af et trademark ved at lade historierne udspille i et begrænset fysisk og geografisk område som f.eks. et lejlighedskompleks. Dette gjorde han med både ‘To Let’ og ‘[REC]’, selvom selve historierne var vidt forskellige. Og nu ser vi det igen med ‘Sleep Tight’, som igen er en helt ny historie. Og det er faktisk en virkelig god og gennemført historie, selvom den er super simpel. Det kan da kun skabe uhygge at tænke på, der ligger nogen under din seng, eller at folk lister rundt i dit hjem – om du selv er til stede eller ej.

Og så er der skuespillet. Hvis instruktører, stilsikkerhed og historier har bidraget til spansk horrors succes, så har skuespillerne måske været prikken over i’et, for de leverer generelt et fantastisk stykke arbejde, og ‘Sleep Tight’ er ingen undtagelse. Nærmest tværtimod. Vi har også en genganger fra ‘[REC]’ i form af Carlos Lasarte, der nærmest er ugenkendelig i denne film, men det Luis Tosar (‘Celda 211’ fra 2009), der i den altoverskyggende hovedrolle som César, leverer en pragtpræstation. Han skifter fra den søde og hjælpsomme person til en stjernepsykopat, hvor man på ingen måde kan lure eller gennemskue, hvad hans næste træk vil være. Derudover er også Marta Etura – der spiller rollen som Clara, der har fået César’s udelte opmærksomhed – fantastisk til at vise en kvinde, der langsomt er ved at falde helt fra hinanden, men kæmper for at holde sammen på det hele. Luis Tosar og Marta Etura er da også kærester i virkeligheden, så måske det har muliggjort en ekstra dimension af intim uhygge. Det er i hvert fald effektivt.

Personligt synes jeg, ‘Sleep Tight’ er en af de absolut bedste horrorfilm, jeg har set i nyere tid, og kan på det absolut kraftigste anbefale, at man skynder sig at købe billetter til en CPH PIX visning, så man kan opleve den på det store lærred – selvom der da også må være en ekstra dimension i at sidde i sit sikre og hyggelige hjem, mens man ser en film, der belyser, hvor falsk den tryghed måske egentlig er. God fornøjelse… Jeg kigger i hvert fald under sengen, inden jeg skal sove de næste par dage. Eller måske nærmere uger!

Fakta

(Originaltitel: Mientras duermes)

Biografpremiere: CPH PIX 2012
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Jaume Balagueró
Medv.: Luis Tosar, Marta Etura, Alberto San Juan, Carlos Lasarte m.fl.
Land: Spanien, 2011

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.