:: Anmeldelse ::

Advarsel! Når du ser denne film – og det skal du så absolut gøre – bør du sørge for at stille alt fra dig. Sid ikke med hverken varme eller kolde drikke, og drop også popcorn og andre grissende snacks. Der er nemlig utroligt mange lækre chok i ‘The Descent 2’, som med ret stor sandsynlighed vil flyve op i luften eller ud over dig selv, andre eller møblerne i nærheden, når du letter fra sædet og gisper efter vejret.

Jeg havde ikke de højeste forventninger, da jeg var rigtig glad for den første ‘The Descent’ (2005), og man jo aldrig helt ved, hvad en efterfølger kan bringe af godt og – alt for ofte – skidt. Men som vi for nylig oplevede det med opfølgeren til ‘Cabin Fever’, så var det en rigtig god idé med en opfølger, og den fungerer rigtig godt på alle plan. Ikke mindst da en af de nye karakterer – en ung politikvinde – stiller alle de spørgsmål, som man selv lige når at råbe til skærmen, når en tilsyneladende dum beslutning eller konklusion kommer på banen.

Instruktøren, Jon Harris, har med denne film sin intruktørdebut, men var med til at redigere ‘The Descent’ samt 20 andre film – inklusiv en af vores favoritter her på Heaven of Horror: ‘Eden Lake’ (2008). Det er da også samme forfatter, der står bag netop ‘The Descent 2’ og ‘Eden Lake’ nemlig James Watkins, der også fungerede som instruktør på ‘Eden Lake og var second unit instruktør på denne film. Efter disse film kan vi love herfra, at vi altid vil give film en ekstra chance hvis enten James Watkins, Jon Harris eller Neil Marshall står bag – sidstnævnt var instruktør på ‘The Descent’ og er producer på denne skræmmende underholdende opfølger.

Fakta

(Originaltitel: The Descent: Part 2)
På DVD: 08-06-2010 (region 2, DK)
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Jon Harris
Medv.: Shauna Macdonald, Natalie Jackson Mendoza, Michael J. Reynolds, Joshua Dallas m.fl.
Land: UK, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.