MALIGNANT er den nye gyserfilm af James Wan, der nok roligt kan betegnes som en af vor tids største gyser-instruktører. Den har derfor også været længe ventet og er måske startskuddet på en ny franchise. Desværre er den bare ikke særlig god. Læs vores  Malignant anmeldelse her!

MALIGNANT er den nye James Wan gyserfilm, og her på Heaven of Horror har vi alle dage været glade for James Wan. Manden står trods alt bag nogle af de største gyserfilm-franchises i dette årtusinde.

LÆS OGSÅ OM

Gyserfilm fra The Conjuring-universet >

Der er vist heller ingen tvivl om, at denne nye film snildt kunne være startskuddet til endnu en filmfranchise. Selvom der er en del gengangere blandt skuespillerne, så er det nemlig et helt nyt univers. Hvis det er planen, at denne film skal være del af en franchise, så er det dog ærgerligt, at den har så svag en historie.

Læs vores  Malignant anmeldelse herunder, og find den i de danske biografer lige nu.

Et stilistisk rod

Allerede fra åbningsscenen i Malignant fik jeg dårlige mavefornemmelser omkring, hvad denne film ville byde på. En stærk, ofte lidt uafhængig, åbningsscene er et af James Wans varemærker. Lige denne åbningsscene føles dog som noget fra 90’erne. Og bevares, måske er det meningen, da den foregår i 1993, men det er klodset og uelegant eksekveret.

Helt generelt, så føles Malignant lidt som en form for James Wan remix. Og desværre ikke på den helt gode måde.

Det burde ellers lige være os, da vi har været kæmpe James Wan fans siden hans spillefilms-instruktørdebut med Saw i 2006. Og ikke mindst videre til Insidious i 2010 og The Conjuring i 2013. Især sidstnævnte har skabt et væld af spin-offs og er stadig i fuld gang. Generelt er netop disse tre blevet kæmpe gyserfilm-franchises.

Saw har været med mindre held over årene og har endda lige fået en form for reboot her tidligere på året med Spiral. Dét havde de dog ikke behøvet.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af Spiral: From the Legacy of Saw her >

Godt nok er Malignant bedre end Spiral, men ikke med super meget, og den burde være markant bedre. I stedet er det noget rod, hvor selv underlægningsmusikken er et stilistisk rod. Fra noget, der smager lidt af The Conjuring, videre over til noget meget Saw-agtigt.

En scene nær slutningen er nok en direkte hyldest til slutscenen i Saw, men det falder alligevel igennem.

Malignant (2021) – Anmeldelse

Se den for Annabelle Wallis

Det eneste, der reelt fungerer i Malignant er Annabelle Wallis i hovedrollen. Hun var også skøn i Annabelle (2014) og er generelt altid god. Selv når filmene, hun medvirker i, ikke er det. Derudover er også Maddie Hasson (We Summon the Darkness), der spiller hendes søster, et rigtig godt indslag.

Og ja, du kan såmænd også glæde dig til at se en række skuespillere, fra tidligere James Wan film, i hovedroller. Fra Madison Wolfe (den primære karakter i The Conjuring 2), Mckenna Grace (Judy Warren i Annabelle Comes Home) til Patricia Velasquez (The Curse of La Llorona). Selv Andy Bean (den voksne Stanley i It) er med i en meget lille rolle.

MERE MCKENNA GRACE SNART

Mckenna Grace er snart aktuel igen, da hun er med i Ghostbusters: Afterlife >

For alle ovenstående er vi næsten ude i cameos. Og resten af castet er til gengæld overvejende en række skuespillere, der lader til at være med i vidt forskellige film. Nogle har kvikke bemærkninger – der ofte er ret malplacerede – og andre er næste sæbeoperaagtige i deres dramatiske udtryk. Det er noget rod!

Malignant (2021) – Anmeldelse

Du kan se Malignant i de danske biografer nu!

James Wan er som sagt instruktøren bag Malignant. Man kan vist roligt kalde ham en af vor tids største gyser-instruktører. Både med sine særlige varemærker (lange ubrudte skud, blandt meget andet) samt sin ofte innovative tilgang til at skabe gyserfilm, der danner grund for større franchises. Måske sker det også her, men jeg håber det faktisk ikke.

Det er især historien, det halter med, og den er skabt af James Wan og hans hustru Ingrid Bisu. Ingrid Bisu har primært været skuespiller tidligere og er da også med i Malignant. Hun spiller i øvrigt en af de karakterer, der falder mest igennem (rent stilistisk), nemlig den CSI-agtige Winnie. Ja, jeg får sgu desværre lidt The Reckoningticks af det her!

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af Neil Marshalls seneste “film” The Reckoning her >

Manuskriptet er til gengæld skrevet af Akela Cooper, der tidligere har skrevet primært til tv-serier. Det gælder blandt andet Netflix-serien Jupiter’s Legacy samt Grimm og The 100. Eneste anden spillefilm-erfaring er den udmærkede gyserfilm Hell Fest (2018). Der er dog mere på vej allerede med M3GAN (i post-production) og The Nun 2, som er i The Conjuring-universet.

Er du til gyserfilm og James Wan produktioner generelt, så skal du naturligvis se denne. Det er bare noget værre forudsigeligt rod, der kun bør ses for de (overvejende) gode effekter og udvalgte gode skuespillerpræstationer.

Malignant har premiere i de danske biografer den 9. september 2021.

FAKTA

Instruktør: James Wan
Medvirkende: Annabelle Wallis, Maddie Hasson, Jake Abel, George Young, Michole Briana White, Jacqueline McKenzie, Madison Wolfe, Mckenna Grace, Patricia Velasquez, Andy Bean

Plot

Madison er lammet af chokerende syner om grusomme mord, og hendes pine forværres, da hun opdager, at disse mareridtssyn faktisk er skræmmende virkelige. 

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.