Spiral: From the Legacy of Saw – Anmeldelse (2/6)

SPIRAL: FROM THE LEGACY OF SAW er nyeste film i SAW-franchisen. Tanken er nok, at denne film skal fungere som reboot, da vi har med en Jigsaw-copycat at gøre. Den her tilføjelse havde de dog ikke behøvet lave. Læs hele vores Spiral: From the Legacy of Saw filmanmeldelse her!

SPIRAL: FROM THE LEGACY OF SAW er den nyeste SAW-film og samtidig første gang, vi var i biografen her i 2021. Man skulle tro, at gensynsglæden med det store lærred alene, ville hjælpe enhver film. Lige med denne film er der dog ikke meget, der kan hjælpe.

I øvrigt hedder den Spiral: From the book of Saw på engelsk, men man mente åbenbart, at det ikke var sigende nok til det danske publikum. Og hvis bare den lidt tilrettede titel så var det mærkeligste ved denne reboot, ville vi være nogle glade screamqueens og horrordivaer her. Men nej.

Helt grundlæggende er der ikke meget, der fungerer, så filmens bedømmelse er reelt én splat til historien og én til diverse Saw-fælder, der stadig er ret kreative.

Læs videre på vores Spiral: From the Legacy of Saw filmanmeldelse herunder.

Flashbacks og macho-pladder

Lad os sige det som det er, denne film er ikke god! Spiral: From the Legacy of Saw er en vulgært forudsigelig omgang, der spiller på Saw-franchisens historik og nærmest snubler over de gamle greb og skud, vi kender fra de andre film. Ikke mindst flashback-sekvenserne, der starter meget tidligt i fortællingen og vidner om, at man tilsyneladende tror, publikum ikke kan følge med.

Dét kan man dog godt, da der absolut ikke er noget nyt under Saw-solen her. Faktisk er det nok den mest forudsigelige af alle film i franchisen. Det siger immervæk ikke så lidt, da flere film i denne gyser-franchise har nærmet sig tv-film-niveau. Da jeg så filmen, tænkte jeg faktisk, at den var på niveau med et middelmådigt afsnit af en amerikansk krimiserie fra 1990’erne.

Men Spiral vil dog tydeligvis også gerne være andet og mere end “bare” en Saw-film. Det hele skal smage lidt af Se7en med en mere dyster stil – der dog falder totalt igennem. Plus en grotesk macho kultur (“Fuck me?! No, fuck you!”), der er så uendelig ligegyldig.

Alle mænd er dumme svin eller misforstående helte, og kvinderne ligner modeller, men får lige briller på, hvis de arbejder i noget “science”-halløj. Gudfaderbevares, som Yvonne ville sige.

Skal man køre macho-stilen (og det kan sagtens fungere), så skal det gøres med et glimt i øjet. Det har franchises som Fast and the Furious forstået, der af samme årsag kan tiltrække de største action-skuespillere på tværs af race, nationalitet og køn. Og Chris Rock er bare ikke en actionhelt. Han er faktisk både talent- og charmeforladt i denne rolle.

HVORFOR RÅBER DU, CHRIS ROCK?!

Nu har Chris Rock skabt en karriere på at være en komiker, der har som varemærke at råbe. I Spiral: The Legacy of Saw er han dog en misforstået helt, der arbejder på at være en “good cop”. Altså, i amerikansk forstand, hvor man gerne må banke de kriminelle og vælte bedstemor, hvis hun står i vejen, når en “bad guy” skal jagtes.

Det er fedt, det er vildt, det er action… det er pissehamrende åndssvagt!

Og så RÅBER Chris Rock nærmest alle replikker. Uanset om han taler med én person eller til en gruppe. Alligevel er det dog bedre, end når han skal være alvorlig og “spille skuespil”. Når dét sker, så er der nemlig ét ansigtsudtryk, der kan bruges i alle situationer. Det ligner en form for Dirty Harry imitation, der bliver mere komisk, jo mere den gentages.

Nå ja, og så er Samuel L. Jackson med som far til Chris Rocks karakter. Han får sagt “Motherfucker!” en håndfuld gange og spiller den samme karakter, vi har set 117 gange. Det har jeg det faktisk fint med, for det er kun en birolle, og i det mindste virker det som om, han ved, at han er med i noget kitschet. Det er der bare ingen andre, der har opdaget.

Hmmm, og så alligevel kan jeg kun sige gode ting om Max Minghella (The Handmaid’s Tale), der spiller den unge betjent, der skal være under oplæring hos Chris Rock karakteren. Max Minghella er altid god, og denne film er ingen undtagelse, men han kan ikke bare det hele selv.

Du kan se Spiral: The Legacy of Saw i biografen nu!

Det er Darren Lynn Bousman, der har instrueret Spiral: The Legacy of Saw. Det virker egentlig meget fornuftigt, da han også var instruktør på Saw II, Saw III og Saw IV. Den allerførste Saw var jo en James Wan-film, men da han gik videre til at skabe The Conjuring og Insidious franchiserne, sprang Bousman ind og tog over.

Manuskriptet er skrevet af Pete Goldfinger og Josh Stolberg, der begge også skrev Jigsaw (2017) og Piranha 3D (2010). Hvis bare man var gået mere efter sidstnævnte top-kitschede stil, så kunne Spiral have været en skøn tilføjelse og reboot. Men nej, Chris Rock skulle tydeligvis iscenesættes på anden vis.

Helt tilfældigt er det da også Chris Rock selv, der kom på historien (som andre har lavet et manuskript ud af) og altså er både hovedrolleindehaver og producer på filmen. Præcis som Leigh Whannell var det på første Saw-film, og dét er jo en god historie. Resultatet er bare som dag og nat.

Tanken er nok, at denne film skal fungere som reboot, da vi har med en Jigsaw copycat at gøre. Hvem ved, måske en Spiral 2 kan byde på noget mere dybde eller saft og kraft end denne. Den her tilføjelse havde de ikke behøvet lave, da den mere føles som en Saw spoof end en reboot.

Og når alt det er sagt, så skal du da naturligvis se den alligevel, for man skal jo have det hele med. Bare skru helt ned for forventningerne og nyd vanviddet ved fælderne frem for at forvente en nogenlunde sammenhængende historie. Og skulle du falde af undervejs, så er der som sagt et væld af flashbacks (gennem hele filmen) til at få dig med på sporet igen.

Spiral: The Legacy of Saw (eller The Book of Saw) kan ses i biografen fra den 12. maj 2021.

FAKTA

Biografpremiere: 12. maj 2021
Genre: Horror
Instruktør: Darren Lynn Bousman
Medvirkende: Chris Rock, Samuel L. Jackson, Max Minghella, Marisol Nichols

Plot

I skyggen af en anerkendt politiveteran (Samuel L. Jackson) tager den pågående kommissær Ezekiel ”Zeke” Banks (Chris Rock) og hans unge makker (Max Minghella) ansvar for en uhyggelig efterforskning af en række mord, der giver frygtelige minder om byens blodige fortid. Uforvarende fanget i et mysterium, finder Zeke sig pludseligt i centrum af morderens makabre og grusomme spil.