Jigsaw – Anmeldelse (3/6)

Jigsaw og John Kramer er tilbage i den nyeste Saw film, der passende hedder Jigsaw. Er filmen værdig til dette gyserikon? Det er måske så meget sagt.

Jigsaw er reelt en reboot af hele Saw franchisen, der ellers blev rundet af med Saw 3D (også kaldet Saw 7) tilbage i 2010. Filmen blev også kaldt The Final Chapter, da det var meningen, at fortællingen skulle rundes af.

Men så nemt er det naturligvis ikke at lukke ned for en pengemaskine. Det er jo ikke fordi, alle Saw filmene har været fantastiske. Den oprindelige Saw fra 2004 var dog ret fantastisk og innovativ.

Den var et fænomenalt springbræt for både James Wan og Leigh Whannell. James Wan instruerede og kom på historien sammen med Leigh Whannell, der skrev manuskriptet og spillede en af hovedrollerne. Selve Jigsaw karakteren og Saw konceptet er altså kommet til verden takket være de to, der efterfølgende også skabte Insidious franchisen sammen.

Der er dog ingen af de to oprindelige herrer med til at lave Jigsaw. Det er ærgerligt, for der mangler bestemt noget nerve i denne Saw reboot. Faktisk står de ikke engang nævnt noget sted, hvilket virker lidt halvkriminelt, når nu Jigsaw er deres opfindelse. Det kan derfor nærmest kun være fordi, de ikke ønsker at blive forbundet med filmen.

Hvorfor hedder den Jigsaw?

Jeg glædede mig faktisk til denne reboot. Ikke fordi forventningerne var høje, men fordi jeg håbede på noget ny indsigt til hele oprindelsen. Vi har flere gange hørt om John Kramer og hans bevæggrunde for “Jigsaw” karakteren og dennes “lege”.

Efter at have set denne nye film, så forstår jeg dog ikke, hvorfor den skulle opkaldes efter skurken. Det er nemlig ikke fordi, vi får yderligere indsigt i hverken John Kramer eller Jigsaw figuren. Og dét synes jeg er ærgerligt.

Det bliver nemlig bare mere af det samme. Og inkarnerede Saw (eller bare gyser) fans vil nok ret hurtigt indsnævre mulighederne for hvem, der er hovedskurken i denne film.

Historien er stadig spændende, men ikke mere end andre Saw film. Den er på ingen måde blandt de værste, men sateme heller ikke blandt de bedste. Og helt ærligt, dødsscenerne er sgu ikke videre spændende.

Et umådeligt kedeligt cast

Selvom Tobin Bell naturligvis er med i filmen som John Kramer, så er det nemlig ikke ham, der på nogen måde har hovedrollen. Tobin Bell gør det dog rigtig godt, men han er efterhånden også så godt inde i rollen, at det ikke ligefrem kan kræve det store.

Og igen, så er det måske bare lidt ærgerligt, at han ikke får mere at arbejde med, når nu filmen er opkaldt efter hans karakters alter ego.

Hovedpersonen er vel egentlig Matt Passmore, der spiller Logan Nelson. En retsmediciner der meget aktivt går ind i jagten på denne “Jigsaw” morder. Den nye morder må dog være en copycat, eftersom John Kramer døde 10 år tidligere.

Og her vil jeg gerne lige påpege, at der altså er noget helt galt med tidslinjen. Ikke bare i forhold til denne film, men mere i relation til det, vi har set i andre film. Men nu skal jeg ikke spoile, så vi lader det bare blive ved det.

Foruden retsmedicineren er hans assistent, Eleanor Bonneville, også med i jagten på Jigsaw. Hun er nemlig utrolig fascineret af ham, hvilket helt naturligt gør hende til den hovedmistænkte. Eleanor spilles af Hannah Emily Anderson. Hun klarer det såmænd fint nok, ligesom Matt Passmore klarer det “fint nok”, men deres karakterer er bare ekstremt stereotype og endimensionelle.

Som publikum er man ret ligeglad med dem, og selvom skuespillerne nok kunne løfte det lidt, så er der ikke meget at arbejde med.

Spierig brødrene er bedre end det

Vores store håb til Jigsaw filmen var, at Spierig brødrene (Michael og Peter) kunne gøre noget godt her. De tyske Spierig brødre lavede trods alt Daybreakers og Predestination, som da prøver at komme med lidt nyt.

Der er bare den udfordring, at de normalt også skriver deres film selv. Jigsaw er dog skrevet af Josh Stolberg og Pete Goldfinger, der har tidligere har skrevet Sorority Row og Piranha 3D sammen. Havde de lavet en Thor: Ragnarok og kørt gyserkomedie stilen ind over denne film, så havde det måske været spændende. Som resultatet er nu, er det dog (desværre!) ret ligegyldigt.

Jigsaw er da naturligvis underholdende, men desværre kun på samme niveau som tidligere jævne Saw film. Der er hverken noget nyt under solen eller et glædeligt gensyn med det bedste fra franchisen.

Det er ærgerligt, for konceptet og instruktørerne er bedre end dette. Jigsaw har nok været en god indtægtsgiver, så de kan komme videre med egne projekter.

Forhåbentlig bliver resultatet langt bedre, når Winchester med Helen Mirren udkommer i 2018. Godt nok har de heller ikke skrevet manuskriptet til den, men de har officielt lavet “re-writes”, hvilket forhåbentlig er nok.

FAKTA

Biografpremiere: 02-11-2017
VOD-premiere: 26-02-2018
Genre: Horror
Instruktør: Michael & Peter Spierig
Medvirkende: Tobin Bell, Mandela Van Peebles, Hannah Anderson, Laura Vandervoort, Brittany Allen, Callum Keith Rennie, Matt Passmore, Hannah Emily Anderson, Josiah Black, Shaquan Lewis, Michael Bolsvert, James Gomez m.fl.

Plot: Der dukker nye lig op i byen – og de har alle lidt en grusom skæbne. Beviserne peger på én mand: John Kramer. Men hvordan kan det lade sig gøre? Manden kendt som Jigsaw døde for et årti siden. Har en ny morder valgt at hylde Jigsaw ved at fortsætte hans arbejde? Og kan denne nye person måske endda gemme sig blandt efterforskerne?