THE HANDMAID’S TALE sæson 4 starter ligeså voldsomt og fantastisk, som man kunne forvente. Det er uhyggeligt godt og stærkt at lægge ud med tre afsnit. Tredje afsnit er desuden instruktørdebut for Elisabeth Moss. Læs vores The Handmaid’s Tale sæson 4 premiere anmeldelse her!

THE HANDMAID’S TALE sæson 4 begynder på HBO Nordic den 29. april, og hvis man har nydt de mere voldsomme dele af serien, så er der meget at se frem til. Revolutionen er i dén grad startet, og kvinderne vil nu hellere dø stående end overleve på deres knæ. Det er et tema helt fra starten af serien, der lægger hårdt ud. Præcis som man efterhånden er blevet vant til.

Vi har ikke tidligere anmeldt denne serie, men det er faktisk også en stor fejl. Den er nemlig både thriller og sci-fi. Desuden har vi længe været store fans af denne HBO Nordic-serie, der bestemt ikke er for hverken børn eller folk med sarte nerver. Til gengæld fortsætter den med at vende vigtige emner om rettigheder, og hvordan disse kan henholdsvis opnås og forsvares.

Læs videre på vores The Handmaid’s Tale sæson 4 premiere anmeldelse herunder.

Overlevelse med livet som indsats

Der er forskel på at leve og overleve. Det er også det, mange af de velkendte karakterer er kommet frem til. Et liv som “handmaid” handler om at overleve, men vi skal ikke mange år tilbage, før de selvsamme kvinder levede almindelige og helt frie liv. Derfor kæmper de nu for at overleve.

Det sker med livet som indsats og – som alle, der har set serien ved – ikke alle kommer til at overleve de slag, der skal kæmpes. Også Aunt Lydia har en del udfordringer, da det jo er “hendes piger”, der står bag den aktuelle revolution. Ann Dowd (Hereditary) er som altid helt uhyggeligt god som “Tante Lydia”.

Sæson 4 starter direkte efter den voldsomme sæson 3 afslutning, så der er både sejre og nederlag, der skal vendes helt fra starten. Derefter bliver de kvinder, der er på flugt, chokeret over at møde den meget unge Mrs. Keyes, der er gift med en ældre herre.

Mrs. Keyes spilles helt fantastisk af 14-årige Mckenna Grace, som gyserfans nok vil kende fra både Annabelle Comes Home (2019) og Netflix-serien The Haunting of Hill House. I førstnævnte spiller hun Judy Warren (datter af Warren parret fra The Conjuring-filmene), men det kan man næsten ikke bære at tænke på, når man ser hende som barnebrud her.

The Handmaid's Tale sæson 4 anmeldelse

Se sæson 4 af The Handmaid’s Tale på HBO Nordic

Som altid er det June Osborne (Elisabeth Moss), der er centrum for hele historien i denne serie. Det er en fantastisk rolle i en serie, der kun bliver bedre af det fantastiske persongalleri. Fra starten af denne fjerde sæson er det især også den et-øjede Janine (Madeline Brewer), der står som en fast støtte for June.

I løbet af sæsonen instruerer seriens stjerne, Elisabeth Moss, desuden hele tre afsnit. Hendes debut som instruktør sker med afsnit 3, der er en ret hård omgang – for at sige det så mildt og spoilerfrit som muligt. Du kan godt glæde dig!

Også denne gang får vi hele tre afsnit som del af sæsonpremieren, og dét er altså kærkomment. Der sker rigtig meget i løbet af disse tre afsnit. Både fordi vi skal følge op på slutningen af forrige sæson, og fordi der skal lægges op til at skabe en decideret revolution. Jeg glæder mig allerede helt voldsomt til at se resten af sæsonen.

The Handmaid’s Tale sæson 4 får premiere 29. april 2021 på HBO Nordic. Der bliver frigivet 3 afsnit på premieredagen og herefter ét om ugen (10 afsnit i alt).

Plot

Stærke og rebelske June (Elisabeth Moss) genoptager kampen mod Gilead. Men de risici, hun løber, bringer farlige nye udfordringer med sig, og hendes søgen efter retfærdighed og hævn truer med at opsluge hende i en sådan grad, at de relationer, hun har opbygget, bliver sat på spil.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.