SONGBIRD er en ny thriller med Corona-plot. Pandemien raser stadig i 2024, hvor Covid-23 er en endnu skrappere omgang. En dystopisk verden præsenteres, men der er desværre ikke meget kød på, og et ret dumt plot ødelægger meget. Læs vores Songbird filmanmeldelse her!

SONGBIRD er en ny Corona-thriller, der udspiller sig i 2024, hvor pandemien stadig raser og har nået nye højder. Nu er det Covid-23, der er højaktuel, og den smitter endnu mere og kan dræbe på bare et døgn. Kun dem, der er immune, kan bevæge sig frit rundt, og der er absolut ingen snak om en vaccine i denne verden.

Vi er nærmest ud i The Stand blandet med noget Mad Max i Los Angeles. Og så alligevel er vi ekstremt langt væk fra netop disse verdener. Lige præcis den velkendte L.A. verden, der præsenteres i denne historie er nemlig ret endimensionel, og karaktererne er desværre det samme.

I sidste ende er det en romance, der fylder meget mere end hele pandemi-plottet. Dét er en skam! Læs videre på vores Songbird filmanmeldelse herunder.

Mærkelig velkendt – bare ikke på nogen god måde!

Songbird har faktisk en del små sideplot, der er ret interessante. Faktisk var de små historier rundt om hovedplottet klart det bedste ved denne film. Især den med Demi Moore og Bradley Whitford (Get Out) samt den med Alexandra Daddario (Texas Chainsaw 3D) og Paul Walter Hauser (Calls på Apple TV+).

Især fordi vi her fik indblik i, hvordan folk fra forskellige sociale samfundslag lever under en pandemi i USA. Desuden var det også kun disse historier, der ikke føltes voldsomt forceret.

Selve hovedhistorien er en romance og, bevares, det har jeg principielt intet imod. Kærligheden overvinder alt og kan fungere perfekt i genrefilm. Lige præcis i Songbird føles historien meget som noget fra en 1990’er film. Der er skurke, helt uden dybde eller formål af nogen art, og en smart gadedreng med sixpack, der vil gøre alt for at redde “sin dame”.

Så er alle andre ligegyldige. Samfundssind er officielt helt forsvundet, men samtidig skal vi gå med på, at han er en “good guy”. Det er han jo bare slet ikke. Han er en knægt, der er immun og derfor ikke kan blive syg og bare vil være sammen med sin pige.

Når det så er sagt, skal jeg ikke sige noget grimt om skuespillerne i denne historie – K.J. Apa and Sofia Carson – da de gør, hvad de kan med dette plot. Og når vi taler skurke, så er jeg altid glad for svenske Peter Stormare (Rupture), men nu vil jeg gerne snart se ham spille andet end en sadistisk voldspsykopat, der absolut ikke har nogle karaktertræk derudover.

Songbird anmeldelse

Køb eller lej Songbird – eller lad den værre!

Adam Mason har instrueret Songbird, som han også er medforfatter på sammen med Simon Boyes. De to har efterhånden lavet en del film sammen. Herunder gyser-thrilleren Hangman fra 2015. På papiret burde denne film da også være interessant, men den fungerer bare ikke helt. Den er hele tiden lige en takt bagud, så det spiller bare ikke i længden.

DU VIL MÅSKE VÆRE INTERESSERET I…

Vores anmeldelse af en Corona-thriller med titlen Safer at Home her >

Jeg vidste ikke rigtig hvad, jeg skulle forvente af Songbird, men konceptet lød spændende. Og helt ærligt, der er noget betryggende ved at se disse “det kunne være meget værre”-fortællinger, der virker bekendte, men alligevel er helt anderledes. Okay, man kan også bare se dokumentarer om krig og ødelæggelse, hvis man hungrer efter den slags.

Eller nogle af de rigtig gode film om pandemier eller andet, der truer menneskehedens overlevelse. Lige præcis en film som denne gør i hvert fald ikke meget for at skabe livslyst eller glæde. Til gengæld har den en spilletid på kun 84 minutter, og dét er jeg begejstret for. At den så føles meget længere, er en anden side af sagen.

Hvis du er nysgerrig efter at se en højaktuel (og så alligevel ikke) pandemi-thriller, der udspiller sig i en nær fremtid, så kan du jo give Songbird et skud. Jeg håber, du i givet fald er glad for romantik og sætter pris på en god sixpack. Så er der nemlig alligevel lidt at komme efter.

SONGBIRD kan ses i hjemmebiografen fra den 10. maj 2021.

FAKTA

VOD-premiere: 10. maj 2021 (køb) | 31. maj 2021 (leje)
Genre: Thriller, Science Fiction, Drama
Instruktør: Adam Mason
Medvirkende: K.J. Apa, Sofia Carson, Craig Robinson, Bradley Whitford, Alexandra Daddario, Peter Stormare, Demi Moore, Jenna Ortega

Plot

COVID-23-virussen er muteret, og verden er i sit fjerde år med lockdown. Inficerede amerikanere bliver revet væk fra deres hjem og tvunget i karantænelejre kendt som Q-zoner, hvor man ikke kan flygte fra. Men et par modige sjæle kæmper tilbage mod de højere magter. Midt i dette dystopiske landskab finder den frygtløse kurér, Nico, som er immun over for det dødbringende patogen, håb og kærlighed med Sara, selvom hendes karantæne forbyder dem fysisk kontakt. Da det antages, at Sara er blevet smittet, ræser Nico desperat gennem tomme Los Angeles på jagt efter det eneste, der kan redde hende fra fængsel… eller værre.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.