JUPITER’S LEGACY på Netflix er en ny serie baseret på et tegneserie-univers. Mød jordens første superhelte og få både deres oprindelseshistorie og et nutidsbillede. Spændende fra start, men ikke en uproblematisk start. Læs vores Jupiter’s Legacy sæson 1 anmeldelse her!

JUPITER’S LEGACY er en ny Netflix-serie baseret på en tegneserie. Serien byder på action, eventyr, sci-fi og en masse drama. Vi er nemlig ude i en superhelte-fortælling, og “de gode” har det hårdt i nutidens verden. Skurkene er nemlig blevet meget barskere (og dræbende), og det skaber en del problemer hos superheltene, der lever efter et “no kill”-kodeks.

Nu lyder det måske lidt hyggeligt og familievenligt, men dét er altså ikke tilfældet. Historien starter (selvom serien ikke gør) i 1929, hvor børskrakket byder på en grum ny hverdag for de fleste. Der er sult, desperation og voldsomme selvmord. Derefter er der også et maltrakteret spøgelse, der konstant jagter vores hovedperson.

Alt dette er dog også starten på rejsen mod skabelse af verdens første superhelte, så der er mening med galskaben.

Læs videre på vores Jupiter’s Legacy sæson 1 anmeldelse herunder. Vi har set alle otte afsnit i sæsonen til denne anmeldelse.

Et spændende nyt univers

Det er som sagt et helt nyt superhelte-univers, vi præsenteres for her i Jupiter’s Legacy. I hvert fald for mig, der kender absolut intet til tegneserierne. Alligevel var jeg super interesseret i hele denne verden fra starten, så der er meget, der fungerer på det umiddelbare plan.

Til gengæld var jeg ikke begejstret for, at selve oprindelseshistorien reelt først kommer mod slutningen af sæson 1. Gennem en hel sæson befinder vi os i nutiden og ser nogle aldrende superhelte (med ret ringe aldrings-makeup), der efterhånden er ved at overdrage ansvaret (lidt modvilligt) til deres børn. Ja, man arver disse kræfter, så næste generation er også superhelte.

Mens vi ser, hvad der sker i den meget mere voldelige nutid, får vi hele oprindelseshistorien i brudstykker via flashbacks. Jo længere ind i sæsonen vi kom, des bedre kunne jeg lide dette. I starten følte jeg derimod, at jeg var kommet til en lukket fest, hvor jeg havde misset noget vigtig information. Som om jeg skulle kende historien på forhånd for at kunne følge med.

Inden sæsonen er slut, var denne følelse helt væk. Det samme var faktisk gældende for Watchmen-serien på HBO Nordic, og den endte med at være et fuldstændig genialt lille mesterværk.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af HBO Nordic-serien Watchmen >

Jupiter’s Legacy: Sæson 1 – Netflix anmeldelse

Den spæde start…

Lige da serien rigtig får fat, så er sæsonen slut. Vi får derfor kun lige kradset lidt i overfladen på en meget større historie i Jupiter’s Legacy. Med andre ord håber jeg virkelig, at der ligger en klokkeklar aftale om flere sæsoner. Ellers er det lidt som at se et par afsnit af noget tilfældigt og blive efterladt med en masse spørgsmål og meget få svar.

Selvom nutidsbilledet på mange måder var rigtig spændende – altså, når man lige har vænnet sig til at se voksne mennesker spankulere rundt i old school superheltedragter (med kapper og det hele) – så var det 1929-historien, der virkelig battede hos mig. Bevares, det er også oprindelseshistorien, der fortælles dér, så det betyder naturligvis meget.

Det var dog også fordi, Jupiter’s Legacy smagte ret meget af de gode gamle Indiana Jones-film i dén del af historien. Og Josh Duhamel (Transformers) fungerer bare som en gentleman fra 1929. Det samme gælder Grace, der bliver hans kone senere, og er en rigtig rapkæftet og knivskarp kvinde. Hun spilles af Leslie Bibb (Awakening the Zodiac) og er bare skøn!

Også Ben Daniels (Captive State, The Exorcist tv-serien) er med som bror til Josh Duhamel-karakteren, Sheldon, mens Matt Lanter (The Roommate) spiller hans bedste ven. Der er naturligvis rigtig mange karakterer – og derfor mange skuespillere, der er mere eller mindre velkendte – men det skal du næsten selv opleve i takt med, at de præsenteres.

Jupiter’s Legacy: Sæson 1 – Netflix anmeldelse

Se sæson 1 af Jupiter’s Legacy på Netflix nu!

Den nye Netflix-superhelteserie er skabt af Steven S. DeKnight, der instruerede (og skrev på) Pacific Rim: Uprising (2015). Han startede dog med at instruere tv-serier og har bl.a. arbejdet på Smallville og senest Daredevil som både manuskriptforfatter, instruktør og producer. Superhelte-fortællinger er altså nærmest hans speciale.

Det er som sagt en serie, der er baseret på tegneserier, og disse er til gengæld skabt af Mark Millar og Frank Quitely, så det skal naturligvis også nævnes her. Igen, så har jeg ikke læst tegneserierne, så jeg kan ikke udtale mig om, hvor rammende denne adaption er.

Jeg forventede faktisk, at vi måske var henne mod The Boys, og dét er vi ikke. Og dog, der er nogle ekstremt voldsomme scener, der kan minde om noget fra den Amazon Prime Video-serie. Når det gælder kulsort humor er vi dog slet ikke i samme kategori. Det ville heller ikke have passet til denne fortælling, som den præsenteres i serien her.

Foruden den noget rodede start og alt for korte sæson, så kan jeg ikke sige meget dårligt om Jupiter’s Legacy. Jo, de er grotesk dårlige til at lave gråt hår og skæg, der ikke ser falskt ud. Men derudover fungerer serien fantastisk godt som solid underholdning for fans af superhelte-fortælling, der er godt dystre.

Jupiter’s Legacy del 1 (sæson 1) er ude på Netflix fra den 7. maj 2021.

Kommer der en Jupiter’s League sæson 2?

Nej, Netflix har den 3. juni 2021 besluttet at droppe Jupiter’s League! I stedet vil de lave en spin-off serie, der fokuserer på skurkene i det samme univers.

FAKTA

Serie-skaber: Steven S. DeKnight
Instruktører: Steven S. DeKnight (101, 102), Christopher J. Byrne (103, 104), Charlotte Brändström (105, 106), Marc Jobst (107, 108)
Medvirkende: Josh Duhamel, Ben Daniels, Leslie Bibb,  Andrew Horton, Elena Kampouris, Mike Wade, Matt Lanter, Ian Quinlan, Tenika Davis, David Julian Hirsh, Tyler Mane, Gracie Dzienny

Plot

De er den første generation af superhelte. Men spændingerne stiger, da de giver stafetten videre til deres børn – og de gamle regler ikke længere gælder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.