The Resident leverer en forfriskende ny horror-vinkel på stalker thriller-genren.

Vi kender godt denne type historier, hvor der er en stalker involveret. Men det er alligevel en forfriskende ny vinkel, vi får i denne. Eller rettere, der er faktisk betydelig mere horror i plottet, hvor vi normalt får thriller indgangsvinklen – som i eksempelvis ‘The Roommate‘ for nylig.

Der er stadig en thriller-drevet opbygning, men når den fulde historie udfoldes, er det lidt af et horror-bagland, der kommer til syne, og pludselig føles det som en rendyrket horror-film og ikke “bare” en traditionel thriller, der er uhyggelig.

Det er naturligvis historien, der giver denne dybde, men det er så sandelig også castet. Og når Hillary Swank er med i en film, så føler jeg som udgangspunkt, at det er ret sikkert, at kvaliteten vil være på et fornuftigt niveau. En dobbelt Oscar-vinder kan man forvente leverer en solid præstation, og hun svigter heller ikke i denne film.

Det er dog den anden hovedrolleindehaver, Jeffrey Dean Morgan, der virkelig skinner i ‘The Resident’. Selv om man fra starten ved, at han ikke er den good guy (det er afsløret allerede på coveret af filmen), han udgiver sig for, så falder man for hans charme og venlighed med det samme. Og selv efter man ser hans mere psykotiske side, så kan man ikke benægte, at han jo virker som en dejligt varmt menneske, når han igen viser denne side.

Det er skræmmende, og illustrerer tydeligt, hvordan virkelighedens psykopater kan slippe afsted med alt for meget. Og ofte længere end man forstår, når man pludselig læser i avisen om “den søde nabo”, der har et lig i kummefryseren.

Aldrig kedeligt…

Det er jo ikke fordi, der er noget helt nyt og innovativt i hverken plottet eller filmen generelt, men det fungerer bare rigtig godt. Det er lækker underholdning, som aldrig bliver kedelig og spilletiden er heller ikke for lang.

Der er lidt småting, hvor man ville ønske folk reagerede mere fornuftigt eller var mindre godtroende, men det er samtidig med til at drive plottet frem og skabe mere dybde. Det bedste er desuden de ekstra lag af uhygge, der hele tiden skrælles væk, og holder spændingen i filmen.

Visuelt er filmen virkelig lækkert skruet sammen, og det er ikke mindst takket være instruktør Antti Jokinen. Det er ikke fordi, vi kender Jokinen fra andre film (det mest kommercielle var åbningen af ‘Eurovision Song Contest’ i 2007). Men jeg håber, vi kommer til at se meget mere fra hans side. Og meget gerne i horror-genren, da den kære finne også har skrevet ‘The Resident’ og med al tydelighed har flair for vores genre!

Fakta

DVD/Blu-ray: 27-09-2011
Genre: Horror | Thriller | Drama
Instr.: Antti Jokinen
Medv.: Jeffrey Dean Morgan, Hilary Swank, Christopher Lee m.fl.
Land: USA, 2011

Resumé
Efter skilsmissen fra sin mand, flytter den smukke unge læge Juliet Dermer til Brooklyn, hvor hun slår sig ned i en fantastisk og meget rummelig lejlighed, der synes for god til at være sand. Mystiske hændelser giver hende mistanke om, at hun ikke er alene i sit hjem, og hurtigt bliver hendes frygt alt for virkelig. Hun opdager, at hendes tilsyneladende charmerende udlejer Max har udviklet en farlig besættelse af hende. Et skræmmende katten efter musen spil går i gang, hvor Juliet kæmper for at frigøre sig fra Max’ dystre planer.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.