The Snare (4/6)

Historien i The Snare er egentlig meget lille, men den formår at fastholde sit publikum. Præcis som karaktererne bliver fastholdt af deres omgivelser!

Jeg anede faktisk intet om The Snare, før jeg så filmen, og jeg vil mene, det er en fordel. I denne anmeldelse afslører vi ikke noget, og man bør heller ikke opsøge det. Eftersom langt det meste af historien udspiller sig i en lejlighed, så bliver det en nærmest klaustrofobisk oplevelse. Både for karakterne og publikum.

Og så er der et vis element af “Murphy’s Lov” i The Snare, for alt det, der overhovedet kan gå galt, dét går galt her. Man får sgu helt ondt af dem, for det er de helt basale behov, der bliver frataget dem. Og de er jo altså hverken i havsnød eller fanget ude midt i ørkenen. Næ, de er såmænd i en ferielejlighed, hvor feriesæsonen er slut.

Samtidigt, så er alle tre primære karakterer altså ret irriterende på hver deres måde. Bevares, nogle mere end andre, men alligevel. I starten synes man faktisk bare, de har godt af lidt reel modstand. Til gengæld er de altså ikke skyld i det, der sker. Så lige på den måde er det ikke fair.

Når en film har en så lille historie, som det er tilfældet med The Snare, så bliver spilletiden et vigtigt parameter. Det kan hurtigt blive en langtrukket affære. Det er ikke helt tilfældet her, men det er godt nok tæt på!

The Snare har en enkel historie, men voldsomme følelser

Eftersom alt er ret minimalistisk i filmen, så skal der være noget, der står frem og driver værket. I The Snare er det alle de følelser, der gennemleves for hovedpersonerne.

Vi taler bogstavlig talt liv og død. Men før vi kommer så langt, så er der også depression versus en nærmest naiv lethed omkring livet. Sagt på en anden måde, så er det stadig de helt simple ting omkring det at leve. Men i denne historie gør omstændighederne, at alt bliver mere voldsomt.

Og naturligvis skal skuespillerne have en stor del af roserne, når det virker så godt, som det gør. Alle tre skuespillere leverer nogle imponerende præstationer på hver deres måde. Der sker ikke meget, men det er netop dette, der skaber voldsomme frustrationer. Ikke mindst, når man går fra et afventende håb til regulær overlevelse.

Selvom alle skuespillere gør det godt, så må Eaoifa Forward dog fremhæves. Hendes karakter, Alice, er den egentlige hovedrolle, og hun er uhyggelig god.

Flot debut fra C.A. Cooper

The Snare er spillefilmsdebut for C.A. Copper. Både som manuskriptforfatter og instruktør, da Cooper altså står bag begge dele. Der er dog erfaring med begge dele fra to kortfilm, men det skal ikke tage noget fra denne debut.

Overordnet kan jeg ikke sige meget dårligt om filmen. Dog vil jeg gerne slå fast, at det officielle plot (som også er det vi bruger nederst på siden) ikke er så passende. Hvis du forventer en form for spøgelseshistorie eller dæmonisk gyser, vil du nok blive skuffet.

Denne film er til gengæld både mere end det, og bedre end mange med et sådant plot. Det er lidt ærgerligt, at den beskrives som sådan. Omvendt, så er det positivt, at det reelt ikke afslører meget om selve filmens plot. Det skal nemlig opleves.

I forhold til selve det med at være fanget et sted uden kontakt til andre mennesker, så minder det mere om Here Alone end 10 Cloverfield Lane. Der er nemlig ingen humor eller håb i The Snare. Så hvis du allerede er lidt deprimeret her i den grå danske vinter, skal du måske vente med denne. The Snare vil i hvert fald ikke frembringe smil.

Det skal ikke forstås som en dårlig ting, men filmen er altså ret mørk og sørgelig på mange måder.

The Snare viser på mange måder følelsen af, når mørket får overtaget. Og ja, denne film har en del meget ubehagelige elementer. Men ikke af nogen paranormal art. Derimod af en meget menneskelig og velkendt karakter.

Fakta

VOD-premiere: 02-02-2017
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: C.A. Cooper
Medvirkende: Eaoifa Forward, Dan Paton, Rachel Warren m.fl.