:: Anmeldelse ::

Som regulær film synes jeg desværre ikke helt, den holder. Mest af alt minder den om et afsnit af ‘X files’ eller – da den trods alt ikke har Mulder og Scully med – et afsnit af den hedengangne ‘Twilight Zone’ eller fra den mere dystre afdeling af Spielberg’s ‘Amazing Stories’. Det er altså ikke fordi, der er noget galt med selve indholdet i historien som sådan, men den bliver i den grad trukket ud i pinagtigt langdrag.

Mest problematisk bliver det i de reelle splatterscener, som ikke er seriøse, men heller ikke tager skridtet fuldt ud og bliver virkelig splatter eller komiske. Effekterne er så ringe, og klipningen kan man kun sidde og ryste på hovedet over. Man kan altså godt se, at det er samme scene – eller en der ligner til forveksling – som nu har kørt i tomgang de sidste par minutter. Men det værste er dog, at et forklarende flashback bliver gentaget over 6-8 gange. Første gang i sin helhed og derefter præcis samme klip med udgangspunkt i forskellige personer, som dog blot betød, at vi nu kun skulle se 80% af dette flashback. Efter tredje gang var det mereend rigeligt og blev bare et enormt irritationsmoment.

‘The Traveler’ havde potentiale til meget mere, hvis man havde formået at udvikle historien videre end den udvandede kortfilm, vi nu præsenteres for. Val Kilmer er udmærket i rollen som The Stranger, og resten af besætningen er faktisk også over middel. Det gør bare ikke den langtrukne historie mere interessant, og til sidst er man næsten ligeglad med hvem, der er gode eller onde. Man ønsker bare, at det slutter. I starten af filmen virkede det som en film til fire solide splatter, men efter at have holdt ud hele vejen igennem, kan jeg altså ikke svinge mig op på mere end to. Det er meget subjektivt, og jeg ville oprigtigt ikke kunne anbefale andre at se mere end de første tyve minutter – med mindre denne type film passer lige til ens smag.

Fakta

(Originaltitel: The Traveler )

På DVD: 14-09-2010
Genre: Horror | Thriller 
Instr.: Michael Oblowitz
Medv.: Val Kilmer, Chris Gauthier, John Cassini, Camille Sullivan. m.fl.
Land: USA, 2009

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.