:: Anmeldelse ::

Jeg elsker den type film, hvor man efter sidste replik og sidste scene, stadig er lidt i tvivl om, hvordan det hele hænger sammen. Ikke sådan at man tænker "Hvad i alverden var det, jeg lige så?", men blot den snigende utryghed, som gør, at et publikum på bare to vil sidde med forskellige opfattelser og konklusioner. Man bemærker forskellige ting i film og lægger vægt på vidt forskellige detaljer, som gør, at helhedsoplevelsen kan efterlade en med fornemmelsen af, at man slet ikke har set samme film. Det er nu ikke helt så omfattende, som denne svada måske kan få det til at lyde, men det siges jo, at "djævlen er i detaljen", og det fornemmer man virkelig i denne film.

Christina Ricci og Liam Neeson har begge det lidt spøjse udseende, som gør, at de kan være både tiltalende og dybt utiltalende ved at ændre det mindste ved deres mimik og udstråling. Det er netop disse virkemidler, der gør, at man bliver kørt lidt rundt i manegen, og aldrig helt ved hvem, der er skurken – eller om der overhovedet er en skurk. Hvad er virkeligt, og hvad er drøm eller overnaturlige elementer. Man kan føle sig en smule hensat til en krimi, hvor man føler, at der skal opklares noget, mens man svæver mellem ‘Den Sjette Sans’ og ‘Seven’, uden aldrig at være helt sikker på, hvor denne film befinder sig.

Det er den kvindelige instruktør Agnieszka Wojtowicz-Vosloo’s spillefilmsdebut. Hun er fra Polen, midt i 30’erne og har faktisk ikke lavet andet en kortfilm ‘Paté’ i 2001, som havde premiere på Sundance filmfestival, og efterfølgende vandt en række priser. Samtidig har hun også skrevet manuskriptet til både sin kortfilm og denne spillefilmsdebut i fællesskab med Paul Vosloo. Der var plads til forbedring i ‘After.Life’ men overordnet var den medrivende, spændende og helt enkelt utrolig interessant. Jeg glæder mig til Wojtowicz-Vosloo’s kommende film, som vi forhåbentlig ikke behøver vente alt for længe på, selvom der ikke umiddelbart er noget officielt i støbeskeen.

:: Heaven of Trivia ::

Oprindeligt skulle Kate Bosworth (‘Superman Returns’) spille hovedrollen sammen med Alfred Molina (‘Identity, ‘Frida’), men det endte altså med at blive Christina Ricci overfor Liam Neeson.

Fakta

(Originaltitel: After.Life)

På DVD: 14-09-2010 (leje)
Genre: Horror | Thriller | Drama
Instr.: Agnieszka Wojtowicz-Vosloo
Medv.: Liam Neeson, Christina Ricci, Justin Long m.fl.
Land: USA, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.