Under the Shadow har fået fantastiske anmeldelser alle steder, den har været vist – og ja, her kommer endnu en, men vi er ikke bange for at kalde filmen ved rette genre-betegnelse.

Under the Shadow er nok et af de mest overraskende gyserhits i dette årti. Den er intens og psykologisk, men har dog også en overnaturlig historie. Og ja, lad os da bare få sammenligningen på plads med det samme. På papiret kan den minde om The Babadook, og det er en fin sammenligning. Ikke at historierne minder om hinanden, men stilen og ånden, med et mor og barn forhold i centrum, er en stor fællesnævner.

Men hvor moderen i The Babadook kan virke sårbar og svag, så er Under the Shadow moderen den diametrale modsætning. Hun er stærk og en ægte fighter. Næsten i så stor grad, at det bliver en svaghed. Det er nemlig hendes intellekt og stædighed, der afholder hende fra at erkende det mystiske, der foregår omkring hende og hendes datter.

Under the Shadow betyder “under skyggen”, men den kunne reelt også have heddet “under sløret” eller “undertrykt”, for det er to af de ting, der driver historien frem.



Familien lever nemlig i skyggen af en voldsom undertrykkelse, som stadig er ret ny for dem. For hovedpersonen betyder det rent praktisk, at hun også skal leve under et slør, når hun forlader det moderne hjems trygge rammer.

Og når tingene begynder at blive meget mystiske derhjemme, så er det endnu ikke per automatik, at vores hovedpersonen får sløret med sig ud af døren. Dermed lander hun i problemer af en meget mere jordnær karakter.

Under the Shadow 2016

Det er svært ikke at komme til at sammenligne stilen og historien med nogle af de japanske gyserfilm, vi har set. Især Dark Water er en meget nærliggende film at sammenligne med. Der er børn i centrum, og der foregår noget dystert og overnaturligt i en kultur og et miljø, som er ret fremmed for mig. Det fungerer på utroligt mange plan og ikke mindst det uhyggelige!

En vigtig historie-lektion pakket ind i en gyserfilm

Historien finder sted i starten af 1980’erne, hvor Teheran er ved at blive bombet i stykker. Der er lige en hurtig historie-reminder (eller opsummering om man vil) i starten af filmen, så vi bliver mindet om, hvordan det stod til i Iran på det tidspunkt. Og selvom det absolut er en gyserfilm, så er en stor del af uhyggen simpelthen det, der rent faktisk foregik i Teheran på dette tidspunkt.

Det er fascinerende at følge denne familie – og de andre mennesker i lejlighedskomplekset – mens de forsøger at affinde sig med den nye virkelighed. Vi hører deres bekymringer og overvejelser – især omkring hvorvidt de skal blive eller søge til Europa i en pokkers fart. Selv hvis man aldrig selv har været i den frygtelige situation, så har man her lejligheden til at overveje, hvordan man selv ville reagere; Ville du stædigt nægte at forlade dit hjemland og i stedet kæmpe for forandring? Eller ville du få familien i sikkerhed og opgive alt det, du har opbygget indtil videre? Uanset hvad du vælger, så aner du ikke, hvordan tingene ser ud et år eller årti senere.

Under the Shadow anmeldelse - CPH PIX 2016

Babak Anvari har skrevet og instrueret Under the Shadow, der samtidig er hans debut som instruktør. Han er selv født i Iran, og der er ingen tvivl om, at historien på mange måder er en personlig beretning. Det er også tydeligt, da der ikke dømmes. Om noget, så er det mere den sædvanlige morale; Lyt nu til jeres børn. De både ser og forstår mere, end I tror!

Under the Shadow er bestemt en gyserfilm

Eftersom Under the Shadow – som før nævnt – har fået fantastiske anmeldelser, og vundet et hav af priser ved diverse filmfestivaler, så er det som om “gyser”-mærkatet er røget lidt i glemmebogen , når mainstream-medierne omtaler den. Det er vi ærligt talt ret mavesure over her fra Heaven of Horror. Pludselig har vi siddet og læst om et “mor-datter drama”, men lad endelig ikke dette forvirre dig. Dette er en gyserfilm.

Det er faktisk en utrolig stærk gyserhistorie. Den har elementer af krig, religion, undertrykkelse og det overnaturlige. Det er en skøn blanding, der hele vejen igennem bruges til at skrue op for gyser-volumen. I øvrigt er “horror” den eneste officielle genrebetegnelse på filmen hos IMBd. Det er alligevel noget af et signal i denne fusionsglade verden.

Under the Shadow anmeldelse - CPH PIX

Første gang vi bemærkede den tilrettede genreomtale, var da Under the Shadow blev Englands officielle “Foreign Film” bidrag til næste års Oscar uddeling. Ja, den er jo på et fremmedsprog (Læs: ikke engelsk) og engelsk produceret, så dermed er England afsender på filmen. Nu begyndte Variety pludselig at omtale filmen som thriller mere end horror. Indiewire gik helt over til at kalde den drama, og nævnte slet ikke gyser med ét ord. Det kan sgu ikke være rigtigt, at når en film bliver nomineret til en Oscar, så er “gyser” pludselig ikke fint nok.

Det er samme logik, folk bruger, når de påstår at hade gyserfilm og gyserforfattere. Sjovt nok kan de fleste af dem stadig falde i svime over Ondskabens HotelOndskabens Øjne – ja, de danske titler har altid været meget kreative – og En Verden Udenfor. Bevares, den sidste er ikke en gyserfilm, men den er sateme stadig skrevet af den ene gyserforfatter, alle kender navnet på (og nok ville påstå de ikke kan lide), nemlig Stephen King.

Min pointe er, at du kære gyserfan, skal sørge for at se denne film. Først og fremmest fordi Under the Shadow er en fantastisk film. Derudover så du kan rette enhver, der prøver at gøre filmen til et intellektuelt drama, mens de på vanlig vis ynder at svine gyserfilm til som en underlødig genre. Og så ikke flere mavesure opstød herfra…  i denne omgang, i alle tilfælde.

Under the Shadow bliver vist ved CPH PIX 2016, og den kan kun anbefales.

Vi har tidligere anmeldt filmen på www.heavenofhorror.com i forbindelse med den amerikanske premiere.

Fakta

Biograf-premiere: CPH PIX 2016
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Babak Anvari
Medvirkende: Narges Rashidi, Avin Manshadi, Bobby Naderi m.fl.

Resumé
Teheran, 1988: Mens Iran-Irak-krigen buldrer på sit ottende år, bliver en mor og datter langsomt nedbrudt af bomberne, der rammer byen, kombineret med landets blodige revolution. Men oven i dette må de også kæmpe for at holde sammen midt i rædslerne, mens en mystisk ondskab er kommet indenfor i deres lejlighed.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.