:: Anmeldelse ::

Det er ikke så tit, vi får noget horror fra de mexicanske himmelstrøg, men ‘We are what we are’ har sat sit præg på de forskellige festivaler verden over, hvor den har været vist. Vi glædede os derfor til at se, hvad den havde at byde på.

Filmen er enkel, men meget brutal og realistisk i sin udformning – man kommer helt med ind under huden, fx når familien skærer og parterer deres ofre. Filmen er måske en smule langsom, men eftersom der hele tiden er en masse ubekendte, så fastholdes interessen og nysgerrigheden. Familien, som hele filmen omhandler, er på mange måder dybt dysfunktionel, og flere personer har i den grad brug for at blive lukket ind og få en ordentlig omgang terapi, før de kan fungere i samfundet.

Den primære grund til, at ‘We are what we are’ absolut er værd at se, er castet. Historien er mørk samt forholdsvis forvirrende og langsom, men det fungerer fordi skuespillerne leverer rene og tydelige portrætter, som pirrer og skræmmer. Man kan kun håbe, at den mexicanske filmindustri får mange flere film i denne genre ud til resten af verdenen. Vi er i hvert fald klar til at se mere fra denne skuffe.

Fakta

(International titel: We are what we are)
I biografen: CPH PIX 2011
Genre: Horror | Drama
Instr.: Jorge Michel Grau
Medv.: Francisco Barreiro, Alan Chávez, Paulina Gaitán m.fl.
Land: Mexico, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg