LAST STOP LARRIMAH på Netflix er en True Crime-dokumentarserie, hvor man sidder med åben mund i chok. Perfekt, hvis du kunne lide Tiger King. Denne finder dog sted i Australien, men det giver bare en vanvittig ny vinkel. Læs vores fulde Last Stop Larrimah-anmeldelse her!

LAST STOP LARRIMAH på Netflix er reelt en HBO-dokumentar, der dog bliver udgivet på Netflix internationalt. Omdrejningspunktet er en true crime-sag om en forsvundet person, men intet er, som det ser ud til. Det, der gør den underholdende (og ja, det er det rigtige ord for denne dokumentar), er det faktum, at personerne i den er meget… øhh… unikke.

De bor i en lillebitte by i den australske outback. Vi taler om et meget landligt område, hvor det er et heldagsprojekt at tage på indkøb. Hvis du kunne lide Tiger King, bør du absolut også se denne. Lige når du tror, du har en idé om, hvad der skete, introduceres en ny vinkel. Alle har deres egen agenda – og deres egne fjender.

Læs videre på vores Last Stop Larrimah-dokumentaranmeldelse nedenfor. Den fik premiere på Netflix i Danmark som en todelt serie den 20. oktober 2023.

Det eskalerede godt nok hurtigt

Last Stop Larrimah-dokumentaren fokuserer på, hvordan Paddy Moriarty og hans hund Kellie en dag i december 2017 forlod den lokale pub og forsvandt. Paddy (og hans hund Kellie) var simpelthen væk, og det endte med at bliver dækket i nationale nyhedsudsendelser.

Ikke mindst fordi det virker umuligt at forsvinde i så lille en by midt ude i ingenting. Han kunne da ikke bare forsvinde… medmindre nogen sørgede for, at han forsvandt uden at efterlade det mindste spor.

Larrimah er en meget lille og afsidesliggende by, der skal findes dybt i den australske outback. Byen har kun 11 indbyggere, og da vi først bliver introduceret til byen, beskrives den som et vidunderligt sted med venlige mennesker.

Men det billede holder ikke særlig længe, og det eskalerer ret hurtigt derfra.

I løbet af dokumentaren, som er fortalt i fem kapitler med passende titler, bliver vi præsenteret for den lange historie med indbyrdes kampe. De resterende 10 beboere bliver alle mistænkte, selvom nogle tydeligvis får mere opmærksomhed end andre.

Selvom der ikke gives nogen konkrete svar – det er faktisk ikke meningen med dokumentaren – følger vi efterforskningen, der fører til, at Paddy erklæres død.

Last Stop Larrimah – Anmeldelse | Dokumentarserie på Netflix

De 11 excentriske indbyggere i Larrimah

Formålet med denne dokumentar er at vise, hvordan de mindste byer kan kæmpe med store problemer. Larrimahs skæve historie starter som en fortælling om et dejligt sted. En lille outback-by fuld af glade – oftest ret fulde – mennesker. En by, der engang vitterligt var et lille sammentømret samfund.

Landsby-drama er dog ingen spøg, og når folk presses længe nok, kan det ske, at nogen forsvinder.

Det skal da også bemærkes, at en afsidesliggende by som Larrimah har tendens til at tiltrække nogle excentriske mennesker. Dem, der gerne vil gemme sig lidt væk fra samfundets forventninger og normer. Det er her, Last Stop Larrimah bliver interessant.

De 11 indbyggere i Larrimah er nemlig bestemt alle værdige til at blive kaldt “excentriske”. Alle på deres egen måde.

Der er Barry Sharpe, der ejer Larrimah Hotel & Pub, og har en ordentlig moppedreng af en kæledyrskrokodille. I øvrigt er der klart mest pub over “Larrimah Hotel & Pub”. Så er der Fran Hodgetts, som er butiksejer med speciale i eksotiske kødtærter. Hun er en lidt skæv og meget direkte type, hvilket har gjort hende udstødt i byen.

Ægteparret Karl og Bobbie Roth ledede det lokale brand- og redningshold. De er også bitre rivaler til Barry. Billy Hodgetts er Frans eksmand, og selvom han elskede hende engang, kan han ikke fordrage hende nu. Han kæmper med kræft og er hud og ben, men meget klar til at fortælle sin historie.

Cookie Burke er en mild gammel fyr, der elsker saftig sladder, men ikke selv bliver involveret i det. Mens Karen og Mark Rayner er de to nyeste og yngste beboere i Larrimah. En anden meget underholdende og særlig type er Richard Simpson, der var bartender på Barry’s Hotel & Pub. Og så er der Larrimahs ældste beboer, den 81-årige Lenny Hodson.

Sidst, men sandelig ikke mindst, var der den 11. indbygger ved navn Patrick “Paddy” Moriarty. En mand født i Irland, men ægte Aussie efter eget valg, siden han flyttede dertil i 1966. Han var også ret glad for at drikke og elskede at skabe ballade, ser det ud til. Lige indtil han forsvandt.

Se Last Stop Larrimah på Netflix nu!

Denne originale HBO-dokumentarfilm blev instrueret af Thomas Tancred og produceret af Mark Duplass, Jay Duplass og Mel Eslyn fra Duplass Brothers Productions. Dokumentaren havde verdenspremiere på 2023 SXSW Film Festival, hvilket plejer at være et meget godt tegn.

Selvom den blev lavet som dokumentarfilm og udgivet som sådan på HBO i USA, har Netflix lavet den til en todelt serie. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, bortset fra at give folk en indlagt pause. Personligt syntes jeg, det var umuligt at stoppe med at se videre, så pausen var helt unødvendig.

Som allerede nævnt er Last Stop Larrimah virkelig perfekt til alle, der kunne lide Tiger King. Jeg ved ikke, om denne er helt lige så vanvittig. Faktisk er den nok ikke, fordi det er i en meget mindre og mere intim skala. Men det gør den ikke mindre interessant.

Denne meget lille by med en lillebitte befolkning (11 indtil én forsvandt, og så var der 10) formår at have voldsomt meget drama og er fjender med hver anden nabo. Det er ren sæbeopera-reality i Larrimah!

Selv i sæbeoperaer er der folk, der forsvinder, og et mord i ny og næ. Den alternative fulde titel på denne dokumentar er i øvrigt Last Stop Larrimah: Murder Down Under. Lidt for direkte måske, da mord faktisk ikke er bevist!

Last Stop Larrimah blev udgivet Netflix i Danmark som en todelt serie den 20. oktober 2023.

Plot

Denne dokumentarserie undersøger en mystisk forsvinden i en afsides beliggende landsby i Australien, hvor morderen kan være blandt de 11 indbyggere.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.