Efter at have fjernet eftertitlen ‘The Night Chronicles’ fra ‘Devil’ pga. M. Night Shyamalans manglende succes, er der nu en poster og en trailer klar til filmen.

***

M. Night Shyamalan står ikke bag kameraet denne gang, men har nøjedes med at skrive historien bag samt producere, mens Brian Nelson (30 Days of Night, Hard Candy) står bag manuskriptet. Det er så Drew Dowdle & John Erick Dowdle (Quarantine), der instruerer filmen, mens filmens cast består af bl.a. Chris Messina, Logan Marshall-Green, Jenny O’Hara, Jacob Vargas, Matt Craven, Bojana Novakovic, Bokeem Woodbine, Caroline Dhavernas, Geoffrey Arend m.fl.

Den overnaturlige thriller foregår i en kontorbygning. Der er flere mennesker, der sidder fast i en elevator, og en af dem er Djævelen. Udenfor elevatoren er der en sikkerhedsvagt og en politimand. Sikkerhedsvagten forsøger at overbevise betjenten om, at han er den udvalgte til at redde de andre og forsøger derfor at få dem alle ud af elevatoren.

Dansk premiere er indtil videre sat til 16. september 2010.

Du kan også se traileren i HD her.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller