Heaven of Horror har i år været så heldige, at vi har fået lov at deltage i genrefilmfestivalen Fantasia 2018 – på afstand.
Fantasia 2018 foregik i Montreal, Canada fra 12. juli til 2. august 2018, og vi fik lov til at anmelde en række genrefilm hjemmefra Danmark.
Det vil sige, at vi fik online screenere fra Fantasia International Film Festival, så vi kunne se og anmelde filmene. Eneste krav var, at vi først måtte udgive vores anmeldelser samtidig med, at filmene fik premiere på filmfestivalen.
Nedenfor kan du se hvilke film, vi har været så heldige at få lov at se og anmelde på vores engelske site www.heavenofhorror.com.
Til info står INGEN af filmene pt. til at få dansk biografpremiere. Men der er en god chance for, at nogle af dem får visninger ved fremtidige danske filmfestivaler.
HURT
I Hurt (2018) æres de ikoniske mordere som Jason, Freddy og Michael, men udforsker også dem, der skjuler sig bag normalitet, og kæmper med de indre monstre.
Hurt er instrueret af Sonny Mallhi (Family Blood) og produceres af Blumhouse.
LIFECHANGER
En morderisk shapeshifter tager på en blodig mission for at blive genforenet med den kvinde, han elsker.
SATAN’S SLAVES
Rini bor sammen med sine tre brødre i et gammelt hus i udkanten af Jakarta. Da deres mor, en tidligere berømt sanger, bliver alvorligt syg, begynder familiens finansielle stabilitet hurtigt at falde fra hinanden. Moderen har været sengeliggende i tre år, og hendes eneste kommunikationsmiddel er en uhyggelig lille klokke. Da hun tager sit sidste åndedrag, begynder klokken at ringe uendeligt om natten. Og endnu værre: Moderens gamle hit begynder pludselig at spille på radioen, ligesom Rins brødre begynder at se underlige skygger, der render rundt på kirkegården, som de kan se deres soveværelsevindue …
THE NIGHT EATS THE WORLD
Sam vågner op i sin lejlighed dagen efter en vild fest. Men han er nu helt alene, og de levende døde har invaderet gaderne i Paris.
Han vælger derfor at barrikadere sig i bygningen for at overleve. Men er han virkelig den eneste overlevende?
THE VANISHED
Yoon Seol Hees lig forsvinder ved National Institute of Scientific Investigation. Kriminalassistent Woo Joong Shik undersøger hendes forsvinden, mens hendes mand Park Jin hævder, at hun er i live.
Sydkoreansk genindspilning af den spanske El cuerpo.
TIGERS ARE NOT AFRAID
En mørk fantasy horrorfilm om en bande bestående af fem børn, der forsøger at overleve den skræmmende vold i kartellerne samt og de spøgelser, der skabes hver dag i krigen om narkopenge.
WHAT KEEPS YOU ALIVE
Et kvindeligt par bliver sat op imod hinanden på en tur for at fejre deres 1-års bryllupsdag.
What Keeps You Alive (2017) er skrevet og instrueret af Colin Minihan (Grave Encounters, It Stains the Sands Red).