En Insidious spin-off er på vej! Den kommer til at hedde Thread: An Insidious Tale og har Mandy Moore & Kumail Nanjiani i hovedrollerne. Læs mere om den nye gyserfilm her!

Insidious spin-off-filmen Thread: An Insidious Tale bliver det sjette kapitel i Insidious horror-franchisen, der handler om almindelige mennesker, der bliver fanget af dæmoniske kræfter.

I stedet for at være en fortsættelse i filmserien, bliver det et nyt skud på stammen.

Thread: An Insidious Tale handler om et ægtepar, der rejser tilbage i tiden, så de kan forhindre deres unge datters død. Konsekvenserne viser sig selvfølgelig at være alvorlige.

Ægteparret skal spilles af Mandy Moore (47 Meters Down) og Kumail Nanjiani (Silicon Valley).

Insidious spin-off på vej

Solide kræfter bag filmen

Bag Thread: An Insidious Tale står Screen Gems, Blumhouse og James Wans Atomic Monster.

Spinoff-filmen skrives og instrueres af Jeremy Slater, der tidligere har været skaber af Marvel-serien Moon Knight, medskaber af Netflix-serien The Umbrella Company, og (mest interessant) skaber af gyserserien The Exorcist (sæson 1 kan varmt anbefales – den ligger på Prime Video). Dette bliver hans spillefilmsdebut som instruktør.

Det vides endnu ikke, hvornår Thread: An Insidious Tale udkommer. Men hold øje med siden her for nyt!

I mellemtiden skal vi ikke vente så længe på den næste Insidious-film, da Insidious: The Red Door kommer i biografen til juli.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller