47 Meters Down rammer hårdt, uanset om du frygter hajer, vand eller lider af klaustrofobi. Der er derfor nok guf til at få neglebideriet i gang hos de fleste.

Det har været lidt af en vanvittig tur for 47 Meters Down. Egentlig skulle den være udkommet direkte på DVD og VOD i USA i foråret. Vi havde faktisk lige fået lovning på en screener, da vi fik besked om, at planerne var ændret; Nu skulle 47 Meters Down ud i biograferne.

Det var nok også en ret god beslutning. 47 Meters Down blev nemlig så stor en succes, at en efterfølger allerede er på vej. Og ja, den kommer umiddelbart til at hedde 48 Meters Down. Bevares, det er måske ikke videre opfindsomt, men når nu det er en 2’er til denne, så giver det jo fin mening.

Og der er uden tvivl meget mere kød på dette koncept. Hajer og gyserfilm er trods alt en af de helt klassiske kombinationer.

Hvad frygter du mest?

I denne omgang bliver den så kombineret med at være fanget i et hajbur på havets bund. Der er derfor både den hæslige fornemmelse af at være afskåret fra omverdenen, en meget aktuel iltbegrænsning og hajer i alle retninger.

Det skal siges, at selvom der er godt med hajer i 47 Meters Down, så er det ikke bare et CGI helvede af hajer. Der er nemlig et rigtig godt afmålt mix af fysisk og psykisk horror.

Hvilken frygt der rammer hårdest, vil nok være meget forskellig fra person til person. Jeg elsker personligt vandet, men tanken om at være fanget under vandet, hvor ilten er begrænset? Dét er nok et af de værre scenarier for mig. For mig var det faktisk ilt-udfordringen, der var klart det værste.

Og ja, det er selvom jeg er typen, der næsten ikke kan overbevise min egen hjerne om, at der altså nok ikke er hajer i svømmehallen.

Jeg havde dog ét stort issue med 47 Meters Down. Ikke i forhold til de førnævnte skræk scenarier. Nej, faktisk nærmere det, at alt der overhovedet kan gå galt, også går galt. Når det sker igen og igen, så forventer man til sidst, at tingene går galt. Dermed mister man noget af spændingen, og det er ærgerligt.

Det er nemlig mere end nok, at vores hovedpersoner er fanget i et bur 47 meter under havets overflade. Og i hajfyldt vand.

47 Meters Down – Anmeldelse

Mandy Moore og Claire Holt fungerer

Langt det meste af filmen er de to hovedroller fanget i et bur på havets bund. Derfor er det altafgørende, at de to skuespillere fungerer. Både i deres respektive roller og – mindst lige så vigtigt – i deres samspil. De spiller nemlig søstre, der er ret forskellige, men tydeligvis også har det godt sammen.

De to søstre spilles af Mandy Moore (den kommende The Darkest Mind) og Claire Holt (The Vampire Diaries).

Af de to spiller Mandy Moore den mere forsigtige og fornuftige søster, Lisa, der ikke har erfaring med at dykke. Claire Holt er den mere fandenivoldske Kate, der konstant jagter eventyr, og derfor er vant til at dykke.

Det betyder også, at det faktisk er den lidt mere rebelske søster, der hurtigt påtager sig ansvaret og prøver at få styr på udfordringerne. Eller rettere, få dem ud af den noget uheldige situation.

Selvom deres karakterer bliver lidt for stereotype til tider, så fungerer samspillet mellem de to virkelig godt. Det er klart filmens styrke.

Interessante gyser-kræfter

47 Meters Down er skrevet og instrueret af Johannes Roberts. Selve manuskriptet er dog lavet i samarbejde med Ernest Riera. De to har tidligere lavet The Other Side of the Door, som også er en gyser. Det er altså noget, de allerede har satset på mere end kun i forhold til haj-gyset i denne film.

For en god ordens skyld vil jeg gerne sige, at jeg blev irriteret over flere ting undervejs. Ofte ret banale ting, hvor jeg synes, filmen spænder ben for sig selv. Jeg må bare også erkende, at jeg blev så pokkers irriteret, fordi jeg rent faktisk var involveret i de to hovedpersoners heftige udfordring. Og dét betyder jo, at den også var ret så medrivende.

Skulle du have set nogle PR billeder, der ser grotesk CGI agtige ud (inklusiv dem i denne anmeldelse), så bare tag den helt med ro. Det er ikke noget, filmen lider under generelt.

Helt overordnet opfører hajerne sig ikke på vildt mærkværdig vis. Det er dog en hajgyser, så de skal jo være noget angrebslystne og sultne. Det er præmissen, man må gå med på, når man ser en hajgyser.

Nu bliver det spændende at se, hvad Johannes Roberts og Ernest Riera kan gøre med 48 Meters Down, som allerede nu er i pre-produktion. Opfølgeren er dog først sat til at udkomme i 2019, så de to herrer har lidt tid at løbe på.

FAKTA

VOD-premiere: 30. oktober 2017
DVD-premiere: 16. november 2017
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Johannes Roberts
Medvirkende: Matthew Modine, Mandy Moore, Claire Holt m.fl.

Plot

To søstre der er på ferie i Mexico bliver fanget i et haj bur på havets bund, med mindre end en times ilt tilbage og med store hvidhajer cirkulerende omkring dem.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg