Når der laves en opfølger til en film, som var en relativ stor succes, så er det altid et advarselstegn, når denne udgives direkte på DVD i stedet for at komme i biografen. Ikke mindst, når forgængeren var en succes i både biograf og på DVD.

Det er dog også beundringsværdigt, at man hurtigt afslører, filmen ikke vil være en direkte opfølger, i den forstand, at man fortsætter historien. Jeg synes, det er forfriskende – og mere realistisk, når nu det er et langt mindre budget – at nøjes med at sige, “vi fortsætter i universet, men på egne præmisser”.

Endnu bedre bliver det, når man indser, at det de reelt har gjort med Quarantine 2 er at fortælle en slags “søskende”-historie, som løber parallelt med den oprindelige historie. Den slags detaljer kan jeg godt lide, for jeg ser jo trods alt især denne film, fordi jeg var glad for forgængeren og gerne vil have mere af samme skuffe.

Hvis ovenstående lyder som en noget blandet fornøjelse, med både positive og negative indslag og forudsætninger, så er det nok meget rammende.

Håbløse passager

Der er nogle håbløse passager, hvor folk opfører sig direkte dumt og irrationelt, men også nogle meget tilbagelænede og realistiske scener. Især i starten, hvor man bare oplever et halvtomt fly, og de mange forskellige måder folk rejser på.

Små detaljer som gør horror-fortællingen mere realistisk, inden vi ruller de mere fantasifulde elementer ud i form af zombie-væsner. Faktisk er jeg ret begejstret for filmen, mens vi befinder os i flyet (og især i luften), men det kammer desværre lidt mere over, når vi lander på jorden og i stedet kommer ind i terminalen.

Instruktørdebut med Quarantine 2

Castet fungerer udmærket, men er intet udover, hvad man kunne forvente af en low-budget opfølger, der skal udsendes direkte på DVD.

Det er manuskriptforfatter John Pogue’s første gang i instruktørstolen, og det kan måske forklare, hvorfor historien reelt holder udmærket, mens selve filmen halter en smule. Pogue har tidligere skrevet bl.a. U.S. Marshalls (1998) og The Skulls (2000) samt de to opfølgere hertil.

Quarantine 2 er dog perfekt “forsøgsdyr” for Pogue til at teste sine evner som instruktør, og det er da slet ikke ringe, selvom der er plads til klare forbedringer.

FAKTA

På DVD: 9. august 2011
Genre: Horror | Thriller
Instruktør: John Pogue
Medvirkende: Mercedes Masohn, Josh Cooke, Ignacio Serricchio, Bre Blair, Mattie Liptak, Noree Victoria, George Back, John Curran m.fl.
Land: USA, 2011

PLOT

Quarantine 2 fortsætter et par timer efter den forrige film i Los Angeles Airport, hvor nogle passagerer boarder et fly til Nashville. Da en passager bliver voldsomt syg af en rabies-lignende virus, nødlander flyet i en stor lufthavn. Den uerfarne stewardesse Jenny går i front og prøver at tage ansvar for sine passagerers sikkerhed. Da de ser et stort antal redningskøretøjer komme nærmere, bliver de først lettede, men de indser alle hurtigt, at de er blevet sat i karantæne og nu er fanget sammen med virussen. Jenny allierer sig derfor med børnehavelæreren Henry for at lægge en overlevelsesplan.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.