:: Anmeldelse ::

Allerførst må jeg indrømme, at jeg ikke har set den originale Maniac fra 1980, så jeg har ikke mulighed for at sammenligne de to. Men jeg kan forstå, at den oprindelige film var særdeles blodig, og det er den nye version så sandelig også! Vi lægger hårdt ud med skalperingerne i close-up, og der ryger da en del damer det første kvarter. Faktisk går der 12 minutter, før vi ser hovedrollens ansigt, da vi oplever de første mord i point-of-view.

Det var en overraskelse, da vi hørte, at Elijah Wood skulle spille hovedrollen som Frank – den mentalt forstyrrede, skalperende seriemorder med et moderkompleks (som man forstår mere og mere af, efterhånden som man ser flashbacks fra hans barndom). Den blide hobbit trængte nok til at lave noget andet – og jeg skal love for, at han kaster sig 100% ud i denne rolle! Han er fantastisk med sine store blå øjne, der skifter karakter, når han kommer i morder-humør, så han må meget gerne fortsætte med at tage sådanne roller.

Birollen som den søde franske pige, der vinder Franks hjerte, spilles af Nora Arnezeder, som er ganske overbevisende og tiltalende. Så man forstår godt, at Frank ikke slår hende ihjel med det samme. Hun giver ham ømhed og venskab – hvilket han ikke kender meget til – og det holder hans onde side på afstand. I et stykke tid i hvert fald.

I genindspilningen er det Franck Khalfoun, der sidder i instruktørstolen, og det gør han særdeles godt. Han har ikke lavet mange film (bl.a. den middelmådige P2), men han har til gengæld spillet med i et par gyserfilm – bl.a. Piranha 3D, Haute Tension og hans egen P2. Manuskriptet står Alexandra Aja for, og han er jo efterhånden en garvet herre inden for gysergenren – både som instruktør og manuskriptforfatter – da han har haft en finger med i bl.a. Haute Tension, Mirrors, The Hills Have Eyes og den kommende Horns.

Fakta

DVD-premiere: 24-10-2013
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Franck Khalfoun
Medvirkende: Elijah Wood, America Olivo, Nora Arnezeder, Zoe Aggeliki m.fl.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg