Det er sommer, det er sol, og der er mange måder, du kan blive slået ihjel på, hvis man skal tage ved lære af sommergyserfilm. Og det skal man naturligvis!

Om du tager på sommerlejr, svømmer i havet eller holder ferie i en hytte, så skal det nok have meget blodige konsekvenser.

Her er et par sommergyserfilm, der beskriver alt det, der lurer i varmen.

Fredag den 13. (1980)

Hvis du overvejer at tage på en gammel sommerlejr, så skal I holde jer fra den gustne gut med ishockeymaske og forvokset dolk.

Fredag den 13. (1980)

The Final Girls (2015)

Elsker du allerede kult skrækfilm fra 1980’erne, så skal du passe på med at deltage i arrangementer, der hylder disse film. Man kan blive fanget i den slags!

Læs vores anmeldelse af The Final Girls >

The Final Girls (2015)

Piranha 3D (2010)

Hvis du er til små fisk, store bryster og generelt en masse bar hud, vilde mængder blod og en kultsort humor, så er der god sommerstemning i denne film.

Læs vores anmeldelse af Piranha 3D >

Krampus

Dødens Gab – Jaws (1975)

Godt nok har Spielberg også givet verden både eventyr og familiefilm, men denne klassiker har nok sat flest ar på sjælen hos publikum.

Hvis du skal på badeferie, så skal du nok ikke se denne film. Med mindre du tør, altså!

Dødens gab

Cabin Fever (2002)

Er du mere til en hyttetur ude i skoven end en badeferie ved stranden, så kan du lære mere om de mulige rædsler ved sådan en sommerferie i denne kultklassiker af Eli Roth.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller