The Meg er en herlig actionbasker monsterfilm, der giver publikum solid underholdning for alle pengene. Hvis du elsker hajfilm, så må du ikke snyde dig selv for denne!

The Meg holder på alle måder, hvad den lover. Har du set traileren eller nogle af de mange teaser billeder og plakater, så forventer du nok en kæmpe haj. Og dét får du i dén grad med The Meg.

Der går en god halv time, før du rigtigt kommer til at se den forhistoriske kæmpehaj. Men nu har The Meg også en spilletid på knap to timer. Det er altså ikke fordi du kun får lov til at se hajen i et lille glimt her og der.

Allerede inden publikum får lov til at se hajen, så kommer de stakkels karakterer dog til at mærke den. En bitte ubåd kan trods alt ikke stille meget op mod en haj på +20 meter.

The Meg er havets King Kong

Der er ingen tvivl om, at The Meg er en monsterfilm. Det er på sin vis også solid science fiction, men dog alligevel baseret på fakta. Altså, i samme stil som Jurassic Park, og det gik jo meget godt. Der er da også rig mulighed for at gøre dette til en franchise, selvom denne film er en afsluttet historie.

Det smager ret meget af en King Kong under havet. På den virkelig fede måde. Og nej, dette er måske ikke en film for alle. Men hvis ikke du har lyst til at se en film om en kæmpehaj, så har du nok heller ikke tænkt dig at købe billetter til denne.

Omvendt, så vil du nok heller ikke sidde og læse en anmeldelse på dette website, hvis ikke du er til monsterfilm. Nogle vil måske kalde dette en B-film, men så tror jeg altså, man har misforstået definitionen af B-film.

Det her er en højkvalitets produktion med et heftigt budget bag sig. Og nej, det er ikke en ny Jurassic Park, men sammenligningen med King Kong, dén holder altså!

The Meg

Dødens Gab på steroider

En anden oplagt sammenligning er naturligvis Steven Spielbergs kultklassiker Dødens Gab (eller Jaws, hvis man er international). I denne omgang er hajen dog markant større. Så Bruce [hajen fra Dødens Gab] har fået et ordentligt skud steroider. I øvrigt omtales “The Meg” som en hun. Om det bare er fordi “Meg” er et kvindenavn, skal jeg ikke kunne sige.

Selve navnet “The Meg” er dog bare en forkortelse – eller kælenavn, om man vil – af Megalodon, som er navnet på den forhistoriske haj. Dette navn betyder i øvrigt “stor tand”, hvilket absolut er passende. Her bliver man ikke så meget bidt ihjel, da man sejler lige ned i gabet på dyret.

Præcis som i Dødens Gab er der også en række interessante karakterer. Der er dem, der skal give filmen hjerte, og andre der skal bidrage med humor.

Førstnævnte er især via en mor, datter og bedstefar. Især datteren bringer altså en meget god sødme, da hun ikke er irriterende, som man ellers kunne frygte. Hun er mere gammelklog og minder måske lidt om den unge Mako Mori fra Pacific Rim. De mere humoristiske småbidder (pun intended) kommer især fra Rainn Wilson (Cooties).

Klassisk Jason Statham

Selvom The Meg naturligvis er en hajfilm, så er det også en typisk Jason Statham-film. Han er en af mine favorit actionstjerner, da han altid er god for en kæk bemærkning og sjældent er 100% good guy.

Dyr og børn plejer at være sikre i hans selskab, men derudover deler han øretæver ud ret frit.

Derudover er han heller ikke nærig med at skyde de eye-candy scener, som kvinder historisk har skullet igennem. I hans film er det ofte ham selv, der får en “shower scene” og skal rende våd og halvnøgen rundt. Han er jo også skarpt skåret, så hvorfor ikke dele lidt ud af herligheden.

The Meg

The Meg skal ses på det store lærred

John Turteltaub har instrueret filmen. Han har tidligere lavet National Treasure, som også er ren underholdning – hvis man er til film i eventyr-genren a la Indiana Jones. Manuskriptet er baseret på bestseller bogen “Meg” af Steve Alten. Selve manuskriptet til The Meg er skrevet af Dean Georgaris (Tomb Raider 2: The Cradle of Life) samt Jon Hoeber og Erich Hoeber, der sammen stod bag RedRed 2Battleship og Whiteout.

Selvom The Meg er en blodig monsterfilm, så er der hele tiden plads til det lille ekstra. Hvad end det er lidt morale, humor eller venskab, så formår filmen at gøre plads til det hele. Og ja, gu er det da også kitsch og ren ballade som bare fanden. Det er jo altså en monsterfilm. Heldigvis lader det også til, at hele holdet bag filmen er meget opmærksomme på, at det altså er en King Kong stil og ikke Jurassic Park, der skal drive værket.

Er du til både hajfilm og monster-genren, så skal du altså tage ind og se The Meg på det store lærred, hvor kæmpehajens størrelse kommer til sin ret!

The Meg på Blu-ray

Man kan fra 17. december 2018 også få The Meg på Blu-ray, der indeholder lidt ekstra materiale.

Desværre er der ingen af de slettede scener, der er talt meget om, siden filmen blev skudt som en R-rating. Det vil sige, der er lavet en masse blodige scener, som vi ikke får lov at se.

Men Blu-ray versionen indeholder de to ekstra materialer:
• Creating The Beast
• Chomp On This: The Making Of The Meg

FAKTA

Biografpremiere: 9. august 2018
DVD/Blu-ray-premiere: 17. december 2019
Instruktør: Jon Turtletaub
Medvirkende: Jason Statham, Jessica McNamee, Li Bingbing, Ruby Rose, Rainn Wilson, Robert Taylor m.fl.

Plot

Jonas Taylor (Jason Statham) skal forsøge at redde tre videnskabsfolk fra en havereret ubåd. Den forhistoriske kæmpehaj på over 20 meter (kendt som Megalodon) angriber nemlig fartøjet. Hvad ingen ved er, at Taylor faktisk har mødt det samme rædselsvækkende monster fem år tidligere. Dengang troede ingen på ham, men nu sætter han igen sit liv på spil for dem, der er fanget på havets bund. Og endnu en gang står han over for et af de største og farligste rovdyr, der nogensinde har levet på kloden…

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.