Hvornår kan man lade sine børn se en gyserfilm?

Ja, det er ikke fordi, vi har svaret på dette spørgsmål, men som alle der har børn – eller kender nogen med børn – ved, så er fastelavn over os. Og når man ser diverse udklædninger af de små poder, så får man hurtigt lidt Halloween fornemmelser, hvilket ikke mindst giver en fantastisk lyst til at se noget godt gys.

Men hvis vi nu skal blive ved børnene et øjeblik, så kom vi til at tænke på følgende spørgsmål i kategorien “Kan børn se gyserfilm?”:

Hvornår synes du, man er gammel nok til at se gys og horror?

Kan du huske, hvor gammel du selv var, da du kastede dig over genren?

Og var det overhovedet kærlighed ved første blik – eller har du stadig en fobi overfor klovne efter en lidt for intens introduktion til genren?

 

Vores egne erfaringer med gyserfilm som børn

Her hos Heaven of Horror husker vi det begge alt for godt, selvom hukommelsen ikke nødvendigvis rækker så langt tilbage.

For HorrorDiva var det kærlighed ved første blik, da hun lurede forældrenes farvekodesystem på VHS båndene, og derfor gik friskt forbi de grønt markerede børnefilm og direkte efter dem, der var markeret med rødt.

Det resulterede i et herligt bekendtskab med Poltergeist. Naturligvis blev den oven i købet set helt alene i den sprøde alder af ca. 10 år. Ingen mareridt eller slemme angstanfald, men en HorrorDiva var født.

Derefter blev hele rækken af de rødt-markerede film naturligvis kørt igennem. Og flere blev fremskaffet – ligesom bøger af Stephen King og Dean Koontz blev slugt i rå mængder!

ScreamQueen husker til gengæld at have set en række uhyggelige film med hele familien, da det viste sig, at det var alletiders underholdning for den lille trunte, der sov trygt og sødt, uanset hvor uhyggelig filmen var. Det blev bl.a. til The Awakening fra 1980 i en hotel-biograf i Spanien en gang i starten af 90’erne.

Men den første selvvalgte horror-oplevelse, der virkelig fik sat krogen i ScreamQueen var dog alligevel en forpremiere på Scream. Da filmen starter med, at hovedpersonen slagtes, så var det som om alle de horror-regler, man hidtil kunne regne med, blev smidt ud til højre, og så var det pludselig en ganske anden sag.

At alle fik udleveret Ghostface masker og plastik dolke, gjorde ikke oplevelsen mindre intens… og kærligheden til genren var nu cementeret.

Hvor gammel var du selv, da du kastede dig over gysergenren?

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg