Latino Review rapporterer, at Sam Worthington – bedst kendt fra ‘Terminator Salvation’, ‘Avatar’ samt den kommende ‘Crash of the Titans’ – skal spille hovedrollen som Dracula i Universals filmatisering af ‘Dracula: Year Zero’.
‘Dracula: Year Zero’ vil handle om ’Vlad the impaler’, og der er sat $100 mio. af til projektet. Den vil blive produceret af Mark Steven Johnson (’Ghost Rider’, ’Daredevil’) og instrueres af Alex Proyas (’Knowing’, ’I, Robot’, ’The Crow’).
‘Dracula: Year Zero’ er sat til at udkomme i sommeren 2011, hvorimod Summit vil udgive deres Dracula-version ’Vlad’ sammen med Brad Pitt’s produktionsselskab Plan B i 2012.Det bliver spændende at se, hvem der klarer det bedst.
