Et Bloody Disgusting interview med den nye Freddy Krueger, Jackie Earle Haley, gav et par afsløringer om genindspilningen af ”A Nightmare on Elm Street”.

Haley fortalte B-D, at han har underskrevet en kontrakt om at spille Freddy i tre film – hvilket betyder, at Platinum Dunes planlægger mindst to fortsættelser til filmseriens genfødsel. Det kom også frem, at Rooney Mara (der spiller Nancy) har sagt ja til endnu en film, hvilket må tyde på, at vi højst sandsynligt får mindst 2 ’Elm Street’ film at se.

I USA får den nye ’ A Nightmare on Elm Street’ premiere den 16. april 2010.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.