Da Insidious 4: The Last Key blev fjernet fra premierelisten, var mange gyserfans skuffede. Nu kommer den dog til at blive vist i flere Nordisk Film Biografer én enkelt dag.

Insidious 4: The Last Key kommer til at tage udgangspunkt i Elise (Lin Shaye), der vender tilbage til sit barndomshjem, da hendes familie bliver hjemsøgt.

Denne gang er det instruktøren af den særdeles vellykkede The Taking of Deborah Logan, Adam Robitel, der sidder i instruktørstolen.

I USA havde filmen premiere den 5. januar 2018, hvor den indtjente ca. $30 millioner i åbningsweekenden. Og det er vel at mærke med et budget på $10 millioner, så det må siges at være en succes.

Man kan så undre sig over, hvorfor vi ikke får chancen for en bred premiere i Danmark. Men vi er glade for, at der i det mindste kommer en mulighed for at se Insidious 4: The Last Key på det store lærred den 31. januar 2018.

Se traileren til Insidious 4: The Last Key nedenfor.

Opdatering: Efter vi så filmen den 31. januar, skrev vi en anmeldelse, som du kan læse her >

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg