Der er nu frigivet en fuld trailer til Darren Lynn Bousman’s kommende gyser ’11-11-11′, men vi får desværre ikke lov at se den på det store lærred herhjemme alligevel.

’11-11-11′ var ellers sat til at få biografpremiere i Danmark 10-11-2011, men Scanbox har så åbenbart valgt at tage den af plakaten igen, som det ser ud nu.

Plottet lyder som følgende:

Efter hans kones og barns tragiske død, rejser den berømte amerikanske forfatter Joseph Crone fra USA til Barcelona i Spanien, for at blive genforenet med sin bror, Samuel, og hans døende far, Richard. Dog har skæbnen en anden plan for Josef, da hans liv bliver plaget af mærkelige hændelser og den konstante observation af tallet 11. Nysgerrigheden udvikler sig hurtigt til besættelse, og Joseph indser snart, at dette nummer har en rædselsvækkende betydning – ikke blot for ham selv, men muligvis for alle andre. Isoleret i et fremmed land med eneste støtte fra sin ven, Sadie, indser Joseph hurtigt, at 11/11/11 er mere end bare en dato – det er en ADVARSEL!

Darren Lynn Bousman (‘Saw II’, ‘Saw III’, ‘Saw IV’) instruerer filmen, som har Timothy Gibbs, Michael Landes, Wendy Glenn, Lluis Soler, Ángela Rosal, Brendan Price, Salomé Jimenez, Benjamin Cook, Montse Alcoverro m.fl. i de bærende roller.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.