Den meget roste gyser-film, som er baseret på private hjemmeoptagelser, skulle efter sigende være på vej til de danske biografer.

Katie og Micah har levet et lykkeligt, ubekymret liv. Deres fremtid så lovende ud, indtil bizarre begivenheder begyndte at forekomme om natten. Katie var ikke ukendt med paranormale fænomener – hun havde været jagtet af en ondsindet ånd siden barndommen, og hun frygtede, at det havde fulgt hende til deres nye hjem.

De købte et videokamera for at finde ud af, hvad der skete om natten, når de sov. I løbet af tre uger i september og oktober 2006, havde de natlig overvågning og fangede tydelige beviser på video, som er blevet redigeret til en film: ’Paranormal Activity’.

Se trailer

Filmen er pt. sat til at få premiere i Danmark d. 4. december 2009.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller