Den nye trailer skulle dog efter sigende byde på både stort set alle dødsscenerne samt en afsløring af et plot-twist, så vi har valgt IKKE at se den.

Hvis du stadig har lyst til at se den, så er du i hvert fald advaret.

Tolv år efter eksplosionen af Flight 180 har Sam Lawton en forudanelse om, at broen han befinder sig på kollapser og dræber ham og mange omkring ham. Da visionen bliver til virkelighed, formår Sam at redde sig selv og et par andre. Men Sam og hans kæreste Molly opdager, at Døden stadig er efter dem, og dem der overlevede den grusomme ulykke.

I filmen medvirker Tony Todd, Emma Bell, Courtney B. Vance, Nicholas D’Agosto m.fl., og den er instrueret af Steven Quale. ‘Final Destination 5’ har premiere i de amerikanske biografer 12. august 2011 – og er ligesom 4’eren lavet i 3D.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller