Filmen foregår i 80’erne og handler om den universitetsstuderende, Samantha, som siger ja tak til et babysitter-job for familien Ulman. Det der skulle have været en helt almindelig aften i Samanthas liv udvikler sig dog til et sandt mareridt – under en solformørkelse står det hurtigt klart, at famlien Ulman ikke er dem, de giver sig ud for at være… de har faktisk slet ikke noget barn. 

Kult-skuespillerne Tom Noonan og Mary Woronov spiller ægteparret Ulman, mens den relativt ukendte Jocelin Donahue har hovedrollen som Samantha.

Nogle heldige så måske filmen i Husets Biograf den 27. september, men ellers udkommer den på DVD (region 1) den 2. februar 2010.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller