Det var altså noget af en rutsjebane oplevelse at se denne film. Det startede godt – endda rigtig godt – med den snigende uhygge og underliggende drama.

Men så begyndte nogle af de værste og mest utroværdige plot twists at komme på banen. Og det var af typen, som kun kan beskrives som ærgerlige, ikke fremmende for historien eller karakter-sympatien, hvilket især var fordi, det hele var meget fremtvungent.

Filmen reddes på målstregen af et gedigent twist, som er et af de bedste nogensinde i denne genre – og dem som påstår at have gættet dette (uden at have læst hints om det nogen steder), de enten lyver eller burde lade sig mentalundersøge omgående.

Vi oplever en familie, der helt tydeligvis har nogle problemer, som de kæmper med. Men de holder dog sammen og adopterer en forældreløs – den, allerede via filmtitlen, berygtede “Orphan” – som umiddelbart passer fint ind i familien.

Langsomt bliver det dog tydeligt, at der er noget galt med familiens nyeste medlem, og her er det så, at det stærke forældrepar pludselig forsvinder som dug for solen, og farmand ikke stoler på noget af det, mor siger eller fornemmer. Og det i en sådan grad, at han er klar til at sende hende væk.

Lige pludseligt bliver det hele dog for meget for patriarken, der så alligevel hele tiden har følt noget var galt. Tsk tsk tsk, publikum kan altså godt huske, hvordan han anskuede situationen for 5 minutter siden, selvom det er et par dage i filmens forløb.

Men lad nu det ligge, for reelt er filmen bare faldet under for den største horror-synd; Spilletid! En film skal altså ikke vare to timer, og slet ikke hvis en halv time af filmen er spildtid med vanvittige og ikke-fremmende scener.

Til gengæld er skuespillet helt eminent i denne film og især børnenes præstationer er helt fantastiske. Guldmedaljen i denne film kan dog kun gå til Isabelle Fuhrman i rollen som Esther, den forældreløse, der gennem hele filmen er dygtig, men de sidste ca. 20 minutter er helt uovertrufne.

Oprigtigt, så både startede og især sluttede denne film på en flot 5’er, men midterstykket fik trukket den helt ned omkring en 2’er, mens man sad og krummede tær over, at de smadrede alt, hvad der var opbygget i starten af filmen. Derfor kan den desværre ikke ende på mere end 3, hvilket er synd og skam! Men det er måske også for meget at forvente en ren 5’er fra instruktøren bag ‘House of Wax’…

Heaven of Trivia

Efter at have modtaget adskillige klager fra adoptivforældre og plejefamilieorganisationer i USA, redigerede  Warner Bros filmens trailer, så Esther’s udtalelse: “Det må være svært at elske et adopteret barn så meget som dit eget” blev fjernet. Det er dog stadig med i selve filmen. Manuskriptforfatteren, David Johnson, skrev rollen som Sister Abigail med CCH Pounder i tankerne, og hun fik også rollen.

FAKTA

På DVD: 27-10-2009 (region 1) | 16-02-2010 (region 2)
Genre: Thriller / gyser
Instruktør: Jaume Collet-Serra
Medvirkende: Peter Sarsgaard, Vera Farmiga, Jimmy Bennett, Matthew Raudsepp, Isabelle Fuhrman, m.fl.
Land: USA, 2009

Plot

Det tragiske tab af deres ufødte barn har knust Kate og John, hvilket tærer på deres ægteskab og Kates skrøbelige psyke, da hun er plaget af mareridt og andre ting fra hendes fortid. De kæmper dog for at genvinde et normalt liv, så parret beslutter sig for at adoptere et andet barn. På et lokalt børnehjem drages både John og Kate til en ung pige ved navn Esther. Men så snart de byder Esther velkommen i deres hjem, begynder en foruroligende række begivenheder at udfolde sig.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg