The Girl in the Spider’s Web – Det der ikke slår os ihjel er en action thriller, hvor Lisbeth Salander karakteren for første gang har hovedrollen. Det havde de dog ikke behøvet med denne historie!
Lisbeth Salander er tilbage i The Girl in the Spider’s Web – Det der ikke slår os ihjel. Filmen er baseret på den fjerde bog, der ikke blev skrevet af Stieg Larsson.
Jeg har ikke selv læst bogen og har heller ingen intentioner om det. Det er en ren og skær principsag, da jeg ikke kan udstå, at Stieg Larssons arvinger har taget historien fra ham og hans medskaber (kæreste). Jeg har dog kunnet læse mig frem til, at historien i denne film er meget anderledes end romanens.
Desværre bærer karaktererne også præg af, at historien mest af alt har fokus på visuel action, og ikke karakterudvikling – eller bare respekt.
Selv vores dejlige danske Claes Bang bliver fanget i en karakter, der har meget få replikker. Og nærmest ikke den mindste antydning af en egentlig “backstory”.
The Girl in the Spider’s Web – Det der ikke slår os ihjel har desværre ret mange udfordringer.
En ny Lisbeth Salander
I modsætning til de tidligere film med Lisbeth Salander karakteren har hun nu endelig hovedrollen i fortællingen. Normalt er hun mere en altafgørende større birolle, der løber med al opmærksomheden.
Samtidig får vi også en ny skuespiller til at bringe Lisbeth Salander karakteren til live. I de oprindelige tre film var det svenske Noomi Rapace, der for mig altid vil være den “rigtige” Lisbeth Salander.
Derefter kom Rooney Mara med sin version i den amerikanske remake af David Fincher. Det er filmen, der hed The Girl with the Dragon Tattoo. Denne gang er det blevet Claire Foy (The Crown), der har taget piercingerne til sig. Og ja, dermed også hendes tur til at tale engelsk med svensk accent.
Det er ikke noget, der tager mig med storm. Intet ondt ord om Clarie Foy, men karakteren Lisbeth Salander er i The Girl in the Spider’s Web en nedvandet udgave af den Lisbeth, jeg kender.
Fra tispotte frits til hausfrau faux hawk
Alene den mærkværdige tispotte frisure, der bliver sat op i en form for palle-pop faux hawk, når det store slag skal slås… Jamen for satan, dét er sgu da ikke den Lisbeth Salander, der blev skabt af Stieg Larsson.
Hvad er det for noget med, at “seje kvinder” skal have den samme kasserolle frits. Det ligner i hvert fald, at Lisbeth Salander her er blevet inspireret af Alien: Covenant, der desuden også bød på en kedelig kopi af Ellen Ripley.
Jeg fornemmer et kedeligt mønster.
Da først Claire Foy tonede frem med sin faux hawk (som altså er, når der virkelig skal kæmpes), så kunne jeg kun tænke én ting; Det må være sådan en kedelig hausfrau ser ud, når hun skal være Lisbeth Salander til Halloween.
Betyder håret så meget? Nej, det bør det ikke. Men når det bliver en mærkelig karikatur af noget, vi har set tidligere, så distraherer det pludselig. Og så betyder det pludselig noget.
Fantastiske skuespillere, kedelige karakterer
Der er virkelig ikke mange spændende karakterer i The Girl in the Spider’s Web – Det der ikke slår os ihjel. De fleste er så grotesk stereotype, at man er uendeligt ligeglad med dem.
Og hvad i alverden laver Vicki Krieps (Phantom Thread – Den Skjulte Tråd) i rollen som Erika Berger, der er uendelig ligegyldig her? Da Robin Wright spillede karakteren i David Fincher’s Millenium remake, så var der i det mindste lidt kød på den karakter.
Til gengæld er Cameron Britton både interessant og ægte som Lisbeths hackerven, Plague. Du kan nok ikke genkende ham i denne film, men han spillede seriemorderen Edmund Kemper i Netflix serien Mindhunter.
Sylvia Hoeks (Blade Runner 2049) er næsten ugenkendelig som Camilla Salander (Lisbeths tvillingesøster). Hun gør det såmænd fint og er faktisk en af de eneste karakterer, som vi får lidt mere indsigt i. Men langt fra nok.
Også Lakeith Stanfield (Get Out) spiller sin rolle som NSA agent fint. Igen er det bare en vanvittig stereotyp karakter, der nærmest fungerer som superhelt.
Sidst, men ikke mindst, spiller norske Synnøve Macody Lund (Hjemsøkt) en karakter, der både er fascinerende og et reelt makværk. Kun takket være hende bliver det en fascinerende person, men karakteren agerer på dybt mærkværdige måder.
Horror instruktør i føresædet
The Girl in the Spider’s Web – Det der ikke slår os ihjel er instrueret af horror instruktøren Fede Alvarez. Det bemærker man dog ikke, da det primært er en action thriller i bedste James Bond eller Mission Impossible stil.
Det er da også kun Fede Alvarez’ tredie film. Men når de to første film fra instruktøren var en reboot af Evil Dead og gyserhittet Don’t Breathe, så er forventningerne alligevel skruet godt op.
Dette er dog på ingen måde en film, der minder om de to forrige. Især ikke fordi historien er virkelig dårlig, og karaktererne bliver uhyggeligt stereotype. Skuespillerne gør det alle fint, men der er simpelthen ikke nok kød på historien til at skabe noget med nerve.
Jeg kommer heller aldrig til at forstå (eller kunne lide), når en engelsk version af en film laves som en hybrid. Den skal død og pine være på engelsk, men foregå i Sverige, hvor karaktererne så skal lyde mere eller mindre svenske.
Man ender altid med et virvar af mærkværdige accenter og dialekter, der ikke hører nogen steder hjemme. Og denne film er absolut ingen undtagelse. Selvom det heldigvis ikke er så slemt som Snemanden.
The Girl in the Spider’s Web – Det der ikke slår os ihjel er en skuffende film, hvis du er glad for den Lisbeth Salander-version, vi så i Millenium-trilogien. Hvis du til gengæld bare ønsker at slå hjernen fra og se en actionfilm med thriller-elementer, så er den sikkert noget for dig.
FAKTA
Biograf-premiere: 1. november 2018
DVD-premiere: 28. marts 2019
Instruktør: Fede Alvarez
Medvirkende: Claire Foy, Sverrir Gudnason, Sylvia Hoeks, Cameron Britton, Lekeith Stanfield, Stephen Merchant, Christopher Convery, Vicki Krieps, Claes Bang, Synnøve Mcody Lund, Mikael Persbrandt
Plot
Da den geniale softwareudvikler, Frans Balder, overtaler Lisbeth Salander til at hacke og stjæle sit mest ambitiøse computerprogram nogensinde tilbage fra det amerikanske NSA, bliver hun pludselig centrum i en række brutale og ekstremt voldelige begivenheder. De leder hende i hastig rækkefølge til at miste programmet igen, hendes lejlighed sprænges til ukendelighed og hun efterlades mere død end levende, Balder myrdes brutalt og hans søn kidnappes. Så med sin gamle ven, journalisten Mikael Blomkvist og hackeren Plague som allierede, forsøger Lisbeth nu at finde ud af, hvem der vil hende til livs, finde og redde Balders autistiske søn, August og få det program hun fik stjålet, tilbage, inden nogen misbruger det og sætter verdensfreden på spil. Men efterhånden som nettet strammes om hende, trækkes hun længere og længere ind i skyggerne af sin egen voldsomme fortid …
